Lollandsbanen - LJ. Historien og det rullende materiel

Om LJ LJ damplokomotiver LJ motorlokomotiver LJ person-, post- og rejsegodsvogne LJ godsvogne 
 
Lollandsbanen

Koncessionen på Lollandsbanen dateret den 29. marts 1873 blev udfærdiget til Privatbanken ved C. F. Tiegten, der allerede havde koncession på Falsterbanen og omfattede en jernbane fra Nykøbing Falster via Sakskøbing og Maribo til Nakskov ned en sidebane Maribo-Rødby samt driften af Falsterbanen i en periode på 80 år.
Bortset fra overgangen over Maribo-Nørresø voldte anlægget ingen vanskeligheder, og banen blev indviet den 1. juli 1874 under navnet A/S Det Lolland-Falsterske Jernbane-Selskab. Da Guldborgsundbroen først blev taget i brug den 1. oktober 1875, anlages på Lollandssiden en midlertidig station, Sundby, med lokomotivremise og hvad der dertil hører.
I de følgende år var den nye bane i høj grad medvirkende til udviklingen af det lollandske erhvervsliv. Ved banens stationer opførte De danske Sukkerfabrikker et antal store sukkerfabrikker, der forarbejdede lollandske sukkerroer og tilførte banen betydelige godsmængder. Den 27. juli åbnedes Rødbybanens forlængelse til Rødby Havn.
Trafikkommisionen af 1936 placerede banen i gruppe II, dvs. som en bane med varig almen betydning, med støtte behov. Denne støtte gav sig bl.a. udslag i statens første moderniseringslån i begyndelsen af trediverne, som LJ benyttede til køb af Frichs diesellokomotiver. Privatbanekommisionen af 1954 klassificerede banen i gruppe 1 - dvs. den bedste!
Efter den anden verdenskrig fik banen ikke del i statens moderniseringslån for privatbanerne, da der dengang ikke var hverken stats- eller kommunegaranti for banens fortsatte drift, hvorfor banen for egne fondsmidler indkøbte to 750 hk diesellokomotiver og to skinnebustog samt foretog forskellige moderniseringer af det rullende materiel og faste anlæg.
Den 1. juli 1954 overdrog A/S Det Lolland-Falsterske Jernbane-Selskab sine aktiver og passiver til det nystiftede jernbaneselskab A/S Lollandsbanen med en aktiekapital på 1 million kroner. Aktiekapitalen var fordelt med 50% til staten og 50% til amts- og bykommunerne.
Lollandsbanens seneste modernisering fandt sted i 1960´erne og omfattede udveksling af banens gamle 32 kg/m skinner på hovedstrækningen Nykøbing-Nakskov med brugte 45 kg/m DSB skinner, nyt sikringsanlæg med fjernstyring fra FC Maribo samt nye letbyggede Y-tog for persontrafikken. Samtidig med ibrugtagningen af DSB´s fugleflugtslinie den 25. maj 1963 indstilledes persontrafikken på Maribo-Rødby Havn strækningen. Lollandsbanen har hovedkontor og værksteder i Maribo, og maskindepot i Nakskov. Stationer 1950: Nykøbing, Grænge, Krungerup, Saxkøbing, Maribo, Ryde, Søllested, Avnede, Nakskov. (Fra Danske Jernbaner 1847-1972)

Lollandsbanen lejede i 1926 15 åbne godsvogne til transport af kul fra Polen og indregistrerede dem hos DSB som litra ZØ 501011-501025.
Fra 1. januar 2009 er Lollandsbanen en del af Regionstog A/S.

- LJ damplokomotiver
- LJ motorlokomotiver
- LJ person- og rejsegodsvogne
- LJ godsvogne

Eksterne links:
Regionstog
Lollandsbanen fanside


MK-FK Statsbanernes nyeste motorvognstype
MK-FK Statsbanernes nyeste motorvognstype
Den 15. maj 1943 skrev Maskinchefen ved DSB - Civilingeniør Hedegaard Christensen - denne artikel om statsbanernes nye motorvogn litra MK til bladet Ingeniøren. Det første togsæt af litra Mk-FK blev leveret fra Frichs og Scandia samme år.
 Læs artiklen 
Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Lollandsbanen - LJ. Banens historie med rullende materiel med billeder, tegninger m.v.






Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen