Privatbanerne på Sydfyn åbnede som følger:
Odense-Svendborg (SFJ): 1876
Ringe-Fåborg Banen (RFB): 1882
Svendborg-Nyborg Banen (SNB): 1897
Ringe-Nyborg Banen (RNB): 1897
Odense-Nørre Broby-Fåborg Jernbane (ONFJ): 1906
Svendborg-Fåborg Banen (SFB): 1916

Som det ses, fik Svendborg sin første jernbane allerede i 1876 og derefter gik der ikke længe, før de første planer om en bane mellem Svendborg og Nyborg dukkede op. Der kom mange spændende ideer på bordet lige fra at tilslutte banen fra Svendborg til Ringe-Nyborg Banen i Ørbæk og til at bygge hele banen smalsporet. Resultatet blev "En jernbane fra Svendborg til Nyborg" som bane nummer 14 af i alt 29 baner i den store jernbanelov, der blev stadfæstet i Landstinget den 8. maj 1894.
Eneretsbevilling blev givet den 25. september 1894 og så var det med at komme i gang, for konkurrenten SFJ havde også fået optaget en jernbane fra Ringe til Nyborg i den samme jernbanelov - Hvem kommer først til Nyborg?!
Det blev Svendborg-Nyborg Banen (SNB), der vandt med 3 måneder, da man kunne åbne banen den 1. juni 1897 med særtog, en god middag, taler, hurraråb mm.

Svendborg-Nyborg Banen etablerede sin egen lokalstation i Svendborg umiddelbart øst for SFJs station. Denne station blev dog allerede nedlagt i 1902, hvor trafikken flyttedes til SFJs station i forbindelse med forpagtningen af banen. Fra stationen løb banen mod nord forbi remiser, pakhus, godsområde mm og herefter mod øst frem til Christiansminde trinbræt. Herefter fulgte Holmdrup holdeplads, Skårup station, Vejstrup station, Oure station, Gudme station, Hesselager station, Rygård station, Glorup trinbræt, Øksendrup station, Frørup station, Slude station, Kogsbølle trinbræt og Bynkel holdeplads frem til Nyborg Lokalstation (senere Nyborg Syd). Herfra var der et forbindelsesspor op til DSBs station i Nyborg.

Svendborg-Nyborg Banen lagde ud med 4 tog dagligt i hver retning, hvoraf dog ikke alle stoppede ved alle stationer. Køretiden var ca 1 time og 50 minutter, når der skulle stoppes ved alle stationer. Konkurrenten Ringe-Nyborg Banen (forpagtet af SFJ) åbnede den 1. september 1897 og man enedes med SFJ om samme takster mellem Nyborg og Svendborg ligesom man delte indtægterne for både passagerer og gods mellem de to byer.
Banens forventede overskud blev ædt op af alt for mange udgifter, og den 1. august 1902 overtog SFJ forpagtningen af Svendborg-Nyborg Banen, der således blev en del af det Sydfyenske Jernbaneselskab. Med stordriftfordele kunne såvel personale som rullende materiel nu udnyttes langt mere rationelt.
Ved SFJs overtagelse af driften i 1902 skete der forskellige ændringer; SNBs lokalstation i Svendborg blev nedlagt og togene blev herefter ekspederet ved SFJs station. Godsekspeditionen blev ligeledes flyttet til SFJs pakhus. Toggangen blev gradvis forøget, taksterne var uændret, overskuddet stigende, og der var stor tilfredshed med banen.
Svendborg-Nyborg Banen slap gennem 1. verdenskrig uden problemer og kort efter krigens ophør, kunne Det Danske Petroleums-Aktieselskab åbne en stor oliehavn på Avernakke halvøen umiddelbart syd for Nyborg. Der blev etableret sidespor fra SNB og tankanlægget blev med tiden en af banens største godskunder, ligesom selskabet indregistrerede en lang række tankvogne under SFJ.
Motordriften på Svendborg-Nyborg Banen blev indledt i 1926 med indkøbet af en såkaldt Kielervogn bygget på licens af Scandia i Randers. Den blev sat i drift som SNB MB 1 og blev i 1932 suppleret med endnu en motorvogn fra Triangel i Odense kaldet SNB MD 11. Selvom man nu fik minimeret den dyre dampdrift, begyndte underskuddet at stige.

I 1934 blev den oprindelige stationsbygning på Nyborg lokalstation revet ned og erstattet af en ny smart funkisbygning med fladt tag og restaurant på 1. sal. Den servicerede også de ventende rejsende til DSB´s nye bilfærgerute, der lagte til umiddelbart uden for døren. DDPA byggede et tankanlæg til biler og et par år senere etableredes en rutebilstation, så anlægget tilsammen blev en hel trafikterminal.
Under 2. verdenskrig tjente Svendborg-Nyborg Banen og resten af SFJ gode penge da biltrafikken forsvandt. I 1942 udløb forpagtningsaftalerne og da staten var medejer af Nyborg-Ringe-Fåborg banen, enedes man efter lange forhandlinger og beregninger om, at staten skulle overtage alle SFJs strækninger efter krigen. Dette skete den 1. april 1949, hvor DSB overtog forpagtningen af SNB (og dermed det reelle ansvar). Personalet overgik til DSB, mens en stor del af det nedslidte rullende materiel blev udrangeret. I 1953 blev banen sporfornyet og hastigheden kunne sættes op til 75 km/t.
Forpagtningsaftalen blev forlænget både i 1954 og i 1959, men i starten af 1960´erne voksede uenighederne. For at gøre en lang historie kort kunne bestyrelsen, kommunerne, DSB og staten ikke blive enige om økonomien i banen, og den 30. maj 1964 afgik det sidste tog fra Svendborg via Hesselager til Nyborg, hvorefter banen blev nedlagt.

- SNB damplokomotiver
- SNB motorlokomotiver
- SNB person- og rejsegodsvogne
- SNB godsvogne

Læs mere om Svendborg-Nyborg Banen her:
Jernbanearkivalier
EVP om SNB
Danske jernbaner
Wikipedia

Læs historien om:
Pedershåb Maskinfabrik, Brønderslev, Danmark