Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Reaktivering af banestrækninger i Sønderjylland (Generelt)

af SBRH, Tønder, 2/11 2016, 21:45 (2733 dage siden) @ Fwronah

Godaften

Jeg ville høre, om der er nogen i dette forum, der kender til planer for de tre strækninger Vojens-Haderslev, Rødekro-Aabenraa og Tønder-Tinglev.
Jeg ved, at man kører veterantog mellem Vojens og Haderslev, men findes der konkrete planer for de to øvrige strækninger? Altså om man ønsker dem reaktiveret og hvad status er i planlægningsfasen?

Hej Fwronah,

Hvad angår Tønder-Tinglev-banen arbejdes der fortsat for en reaktivering af banen.

Pt. er der som sådan ikke noget afgørende nyt omkring banen. Det positive er dog, at det politiske fodarbejde fortsat bærer frugt, ganske vist i det små. Flere politikere der tidligere enten har været generelt afvisende i forhold til en reaktivering, har været primært afvisende grunde den kunstigt opskruede pris eller ikke har kunne se at der skulle være et anvendelsesgrundlag, har flyttet sig i takt med at de er blevet orienteret ud fra flere perspektiver og faktuelle data (og ikke antagelser).

Der er gods nok til at begrunde en reaktivering af TT-banen. Hidtil har den nedre grænse hvad angår godsmængden til at begrunde en testperiode på 3-5 år været sat til 100.000-150.000 tons årligt. En sådan "testperiode" vil samlet koste ca. 20-25 mill., dækkende omkostninger til bl.a. sporskifter ved indløb til hhv Tønder H og Tinglev, samt overkørsel ved A11 (denne udgift dækkes 50/50 mellem BaneDK og Trafikstyrelsen jfr aftale fra 2010). Testperioden vil kunne gennemføres på det restslid der er på nuværende skinner ved førnævnte godsmængde. Herefter skal der gennemføres en fuld renovering af en gang. Alternativt, en tredelt renovering af strækningen i testperioden.

Den store og egentlige udforing i forhold til en reaktivering af TT-banen er primært at få brudt den vanetænkning, der stadig er omkring mulighederne, samt at det politiske miljø, både regionalt og landspolitisk, som af mange forskellige grunde endnu ikke har fået øjnene for de potentialer, der knytter sig til strækningen, samt at man ikke har forholdt sig tilstrækkelig kritisk til de hidtidige påstande om, hvad det koster at gennemføre en renovering af strækningen.

Som nævnt tidligere, godsmængden er til stede - og i forlængelse af ovenstående, så er det et krav for de virksomheder som gerne vil benytte TT-banen, at de vil have en sikkerhed på min. 10 års drift på strækningen, forud for en forpligtelse på enten at flytte gods fra landevej til jernbane eller omlægge transportruten fra nord/syd over TT-banen.

Med venlig hilsen
Søren Rødgaard Henriksen
STTS

PS.: Jeg er kun sjældent inde i dette forum, derfor kan der gå tid inden svar på evt. spørgsmål til ovenstående.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Med P 917 over Sjælland
Med P 917 over Sjælland

Lars B. Christensen har igen været i avisarkivet og har fundet denne levende beretning i Dagens Nyheder en søndag i 1935. I artiklen beskriver journalisten, hvilken oplevelse det var, at køre med på maskinen fra København til Korsør.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak