Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Dagens Togfondforlig (Generelt)

af LarsJels, Jels, 8/9 2017, 09:41 (2422 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej

Det er tankevækkende, at mens politikerne "fedter rundt" med nogle få gange 100 mio. kr. via møder i forligskreds, aftaler, alternative flertal osv. til hastighedsopgraderingen af Hobro-Aalborg, så havde man ingen problemer med at afsætte 500 mio. kr. på dette års finanslov til 15 km udvidelse af E45 mellem Skanderborg og Aarhus nærmest med et fingerknips.

I forslag til finanslov 2018 indgår VVM-undersøgelse af udvidelse af E45 mellem Vejle og Skanderborg, og lur mig om der i de kommende år ikke kommer flere klumper af halve og hele mia. kr. til den udvidelse (som kan være samfundsøkonomisk relevant). I det perspektiv virker opgraderingen Hobro-Aalborg relativ beskeden, selv om det selvfølgelig er uheldigt, at den første beregning af udgifterne var for lav sat.

Med venlig hilsen
Lars


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak