Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Det går rigtigt godt for DSB! (Generelt)

af Scharfenberg, 24/8 2018, 10:12 (2073 dage siden) @ Jens N

Til gengæld er der fortsat graffiti på alt for mange tog i drift, på nogle helt op over vinduerne. Det er hverken pænt eller tryghedsskabende.

Hvad er mon årsagen til at man er blevet så længe om at få det renset af? Tidligere var det undtagelsen at man sendte så beskidte tog i drift.

Jeg har hørt undskyldningen at man manglede driftsklare togsæt, men det meddeles jo ovenfor at det ikke længere er tilfældet.

Det er stadigvæk DSB's generelle materielsituation med begrænsede driftsreserver, der gør effektiv graffitibekæmpelse vanskelig. I New Yorks subway hiver man så vidt muligt toget ud af drift, og sætter et andet togsæt ind, hvis der konstateres graffiti enten udvendigt eller indvendigt i toget. Den mulighed har DSB ikke, da det desværre medfører enten nedformering eller aflysning. Og så vælger man så at køre med graffiti, indtil toget alligevel skal forbi værkstedet.

Endvidere tyder noget på, at der de senere år er sket en forråelse af graffitimiljøet. Tidligere stak graffitivandalerne halen mellem benene, hvis der dukkede en vagt eller DSB-medarbejder op fx ved klargøringscentret. Nu kommer de i store crews på 5-10 personer og maler bare videre. Først når politiet "er i farvandet", tager de benene på nakken.

--
Med venlig hilsen
Scharfenberg

Kobler din kollektive trafik sammen efter bedste evne


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak