Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ren blasfemi (Generelt)

af L.H. Jensen, 8/8 2012, 10:14 (4282 dage siden) @ KimC

Med den tankegang så vil jernbanerne jo tabe endnu mere i forhold til bil eller fly. Jo trods alt pga. moderne højhastighedstog ikke kupévogne og damp med 40 km/t at flyene har tabt markedsandele mange steder. Banerne skal følge med tiden, ellers taber de til konkurrenterne! Man skal dog ikke glemme historien, derfor vigtigt at bevare kulturen; af samme grund er jeg medlem af DJK, og nyder da hyggens skyld at se lidt damp i ny og næ :)


Det er heller ikke damptog med træsæder vi taler om. Ingen skal sige at man sidder dårligt i et Y tog. OK, det kan være der mangler stik til den blærbare, men det kunne der nok gøres noget ved.
Vi snakke rom lokalbaner med mange stop, hvor afstanden mellem stoppene er så lille at gevinsten ved at kunne køre med højere hastigheder er minimal. Behovsstandsning praktiseres af nogen lokalbaner ved 80 km/t, kan man mon det med 120 km/t? Eller skal der lukkes standsnngssteder, således at nogen kan komme lidt hurtigere frem, mens andre herefter kommer meget langsommere frem.

Og så er der jo lige den ikke uvæsentlige detalje, at det nye materiel - her til lands Desiro og Lint - alle kvaliteter til trods på baner med hyppige standsninger faktisk indebærer en serviceforringelse som følge af den længere "ekspeditionstid" ved perron og dermed ialt længere rejsetid. Et Y-tog smækker dørene op i samme øjeblik det "går i hold" og lukker tilsvarende idet det "letter" igen. De nye togsæt skal først have togcomputeren til at tjekke, at toger rent faktisk holder stille, inden dørene frigives, og passagererne kan begynde at fumle med dørkontakten. Og ved afgang skal døren først lukke i behørig tid efter sidste passager har forladt detektionszonen, derpå skal togcomputeren tjekke at alle døre er lukket og aflåst, og først derefter kan toget køre.
Det går der faktisk ufattelig megen tid med, når denne summeres op, og det viste sig da også ved prøvekørslerne på Odderbanen, at man ikke kunne holde Y-togsplanen med Desirotogene.
Så altså; det er meget lidt, der enten er helt sort eller helt hvidt ...

Mvh
LHJ


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak