Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Godstransport Hirtshals - OT om ophavsret (Generelt)

af Niels Bak, 13/1 2015, 14:16 (3391 dage siden) @ Svend

Der er en artikel i Dansk Transport-Tidende i dag (som vist er beskyttet ophavsretsligt og derfor ikke vises her - den ligger dog tilgængelig på nettet, hvis man kan finde den rigtige adresse).

Du kan roligt bringe linket - her er det til de nysgerrige: https://www.transporttidende.com/artikler/bane-c4/godsbaneterminalen-i-hirtshals-udbyde...
Du kan også roligt citere fra artiklen.

Og ja, artiklen er beskyttet af ophavsret - ligesom stort set alle andre artikler. Reglerne for ophavsret er fuldstændig de samme for alle publikationer, om der er en betalingsmur eller ej, og om de skriver det i artiklen eller ej.

I alle tilfælde må man gerne linke og man må gerne citere i begrænset omfang og med kildeangivelse. (hvad der er begrænset omfang er en konkret vurdering. I det her tilfælde kunne det for eksempel være følgende citat af Teknisk direktør i Hjørring Kommune, Andreas Buus: - Hos Hjørring Kommune og vores samarbejdspartnere er vi naturligvis interesseret i at finde den rette operatør på jernbanetrafikken for på den måde at sikre den rette fremadrettede løsning til gavn for erhvervsudviklingen og godstransporten i Skandinavien. )

Du må derimod ikke:

Gengive hele artiklen eller lange passager af den. Det gælder ligegyldigt om artiklen ligger gratis tilgængeligt på nettet! Den eneste undtagelse fra den regel er information fra offentlige myndigheder, pressemeddelelser eller andet materiale, som udtrykkeligt er stillet til rådighed for offentligheden. Det må gengives i sin helhed med kildeangivelse.

Der er også enkelte undtagelser mht. links. Man må for eksempel ikke linke til sider, der bevidst omgår en betalingsmur eller som har indhold der er lagt på i strid med ophavsretten - altså sider der på den ene eller den anden måde hugger deres stof fra andre medier.

Og dermed god linke- og citatlyst.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak