Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

NJ kan ikke købe de tog som DSB lejer (Jernbanen i dag)

af Generaldirektørens sekretariat, 2/3 2015, 21:25 (3343 dage siden) @ Svend

Nu er jeg ikke helt med, Svend. Ingen tvivl om, at NT's planer for betjeningen af Vendsyssel ligger på et væsentligt højere niveau end det, som DSB har strikket sammen af enderne på landsdelstrafikken. Men jeg kan kun svært forestille mig, at DSB ligefrem er kommet med løfter om at frigøre materiel til at realisere den plan, deres egen materielsituation taget i betragtning.


Fidusen er vel, at disse tog bliver arbejdsløse når Aarhus Letbane er klar. DSB kan så vælge, om man vil afhænde togene, som nordjyderne håber, om man vil udvide den resterende drift med dem eller udrangere f.eks. MR-tog.

Man kunne forestille sig, at 12 Desiro-tog kunne bruges på Lille Syd indtil ultimo 2018.


Aarhus Letbane tages - hvis alt går som det skal - i brug i 2017. Det vil frigøre et antal Desiro/MQ-togsæt, som DSB kan vælge enten at skille sig af med eller indsætte andre steder, f eks Odense-Svendborg (og måske Odense-Langeskov-Nyborg?) og Fredericia-Struer?! Som det ser ud lige nu, vil de ikke kunne undværes pr december 2015, hvor NJ står og mangler materiel, for at kunne overtage driften i Nordjylland. Med mindre DSB får liv i deres IC2/MP-togsæt og at de umiddelbart kan indsættes i Desiro/MQ-løb. Under alle omstændigheder er DSB helt klart interesseret i at sige farvel til deres MR-togsæt.

NJ skal først overtage driften i december 2016 og ikke december 2015. Når NJ ikke kan leje/købe Desiroerne, forventer NJ, at man ikke kan overtage driften før end "efteråret 2017".


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak