Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

NJ kan ikke købe de tog som DSB lejer (Jernbanen i dag)

af Generaldirektørens sekretariat, 8/3 2015, 10:38 (3339 dage siden) @ Fysikeren

Sagen ser helt anderledes ud nu, efter meddelelsen om at Aarhus Nærbane (Odder-Aarhus-Grenå) lukker pr september 2016.

Vi må gå ud fra at DSB har kendt til dette, før nyheden blev bragt i Århus Stiftstidende lørdag den 7. marts 2015.


Det ændrer da ikke ved, at DSB ikke vil af med togene?

Man kan ikke fortænke DSB i at beholde det materiel, som DSB i dag disponerer over. DSB kommer i en periode i den grad til at mangle sæder - jf. Plan B - så der er kun tale om rettidig omhu fra DSBs side, når de holder på materiellet.

At der hos Nordjyske Jernbaner har siddet nogle amatører og har troet noget andet, siger blot mere om NJs forretningsmæssige habitus end DSBs.

Det helt tåbelige består dog i, at NJ nu tvinges til at købe noget materiel, som ikke kan kobles sammen med NJs nuværende materiel. Det gør det ikke let at lave omløbsplanlægning og kan måske i sidste ende betyde, at kunderne kommer til at skulle skifte tog et eller andet sted undervejs. Og det var jo ikke lige meningen.

Diktatorer ville jo nok have tvunget DSB til at "aflevere" materiellet til NJ, så NJ kunne trille rundt med en homogen togmasse. Samme diktator kunne så samtidig tvinge DSB til at købe nogle andre togsæt - togsæt, der dog på et tidspunkt bliver overflødige, når alt skal køres med andet materiel.

Men nu ledes dette land heldigvis ikke af diktatorer.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak