Forbud mod sættevogne og nye vilkår for godstog på Storebælt (Generelt)

af Jens Hansen, onsdag 09. januar, 2019, 07:00 (284 dage siden) @ Henrik Hansen

Ulykken er dybt tragisk, ingen tvivl om det.

Og noget tyder måske på at de procedurer som man har godkendt og måske er blevet fulgt, ikke har været gode nok. Det må vi lade afvente eksperters undersøgelse.

Når det er skrevet virker det på en lægmand måske lidt underligt, med specielt vindrestriktionerne. Indføres de f.eks. også på Øresund og på Rendsborgbroen. Her er køretøjerne også højt oppe, endog noget højere end på lavbroen.

Og sammenligningen med vindfølsomme køretøjer på Storebælt er vel ikke helt korrekt. Mindes at Storebælt kun "anbefaler" at man ikke kører over (før broen helt lukkes). For jernbanen forbydes det nu.

Mange sikkerhedsmæssige forhold tager i dag udgangspunkt i en konkret risikovurdering, kunne være interessant at få indsigt i Trafikstyrelsens risikovurdering i denne sag.

Man kan frygte, at beslutningen om reaktion og de tiltag som er besluttet, måske også er taget ud fra "en folkestemning", "vi skal reagere og vise handlekraft". Og det klæder ikke uvildige (danske) myndigheder.

JH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen