Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Region Nordjylland kritisere Region Nordjylland (Generelt)

af andersj, Aalborg, 20/4 2021, 21:54 (1102 dage siden) @ Thorkil Olesen

Der er jo to versioner af direkte tog til Frederikshavn. Den ene hvor togene erstatter de lokale tog, den anden hvor det er ekstra tog udover de lokale tog.

Nordjylland synes det er nemmere at have en fast køreplan uden huller, det gør det nemmere med materiel og personale. Langsigtet er ønsket også, at DSB’s tog skal gennemføres som hurtigtog med færre stop og i en køreplan der “falder udenfor” den lokale trafik.


Det vil da være en drøm. Men det kræver vel, at der udover elektrificering også skal komme højere hastighed og en ekstra krydsningsstation? Desværre har BaneDanmark undladt at lave beslutningsoplæg på det.

Det kan godt lade sig gøre at køre 3 tog i den ene retning og 2 tog i den anden retning hver time mellem Aalborg og Hjørring. Men det kræver ERTMS syd for Aalborg, da togene skal ankomme og afgå på andre tidspunkter som ikke kan lade sig gøre i dag. Der var lavet et køreplanseksempel tilbage i 2015, som dog var baseret på ERTMS til Hobro eller Langå da NJ skulle køre til Skørping to gange i timen og DSB's tog skulle køre tæt på NJ's tog syd for Aalborg.

På hverdage krydser NJ's tog i Lindholm + Brønderslev + Hjørring. Et DSB-tog kan derfor snige sig ind og krydse i Vrå og Sulsted. De fem stationer ligger ca. 7,5 minutters kørsel mellem hinanden.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok
Billige jernbane T-shirts

Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak