Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nyt værksted syd for Næstved (Generelt)

af emc, 3/6 2021, 20:38 (1060 dage siden) @ mikedk2100

Læs selv begrundelse for placering og fravalg af andre her:
https://mst.dk/media/208327/a122574-mkv-006_miljoekonsekvensrapport-nvn.pdf

4.11.2 Nykøbing Falster
Nykøbing Falster er fravalgt, da den ved en samlet vurdering ikke er så attraktiv
som Næstved, når fordele og ulemper sammenlignes.
Fordele:
› Nykøbing F station har rigelig kapacitet med fem perronspor, hvilket giver
mulighed for at bytte materiel uden at forstyrre trafikken
› Der er stor opstillingskapacitet i Nykøbing F.
Ulemper:
› Strækningen til Nykøbing F planlægges på længere sigt primært betjent
med materiel, der kan køre 200 km/t for at udnytte den hastighedsopgradering af Sydbanen, der er ved at blive gennemført i disse år. Dobbeltdækkertogene kan kun køre 160 km/t og påtænkes derfor ikke anvendt til Nykøbing F i særlig stort omfang i fremtiden, hvilket gør det uhensigtsmæssigt
at have et værksted placeret dér.
› Nykøbing F er langt fra ”midtpunktet” i den østlige regionaltrafik og derfor
ikke den bedste placering ift. akut vedligehold.
› Nykøbing F ligger langt fra København, hvor de nye vogne kan tages ind og
ud af driften mellem København og Hamborg, hvilket således gør det svært
at få disse vogne på værksted.

4.11.3 Kalundborg
Kalundborg er fravalgt, da den ved en samlet vurdering ikke er så attraktiv som
Næstved, når fordele og ulemper sammenlignes.
Fordele:
› Kalundborg Station har rigelig kapacitet med fire perronspor, hvilket giver
mulighed for at bytte materiel uden at forstyrre trafikken
› Der er stor opstillingskapacitet i Kalundborg.
Ulemper:
› Kalundborg har relativt få togafgange, hvilket gør det vanskeligt at få tilstrækkelig udveksling af materiel til og fra et værksted.
› Kalundborg er langt fra ”midtpunktet” i den østlige regionaltrafik og derfor
ikke den bedste placering ift. akut vedligehold.
› Kalundborg ligger for enden af en enkeltsporet strækning, hvilket betyder,
at kapaciteten er begrænset, og der er stor risiko for, at værkstedet afskæres fra det øvrige Sjælland ved vedligeholdelse af banestrækningen.
› Kalundborg ligger langt fra København, hvor de nye vogne kan tages ind og
ud af driften mellem København og Hamborg, hvilket således gør det svært
at få disse vogne på værksted. Kalundborg ligger heller ikke på linjen mellem København og Hamborg, hvilket er en ulempe i forbindelse med akut
vedligehold, hvor det ellers kan være en mulighed at bytte materiel midt på
turen.
› Det er desuden usikkert, om der elektrificeres til Kalundborg, hvilket er en
forudsætning for etablering af et værksted.


4.11.4 Holbæk
Holbæk er fravalgt, da den ved en samlet vurdering ikke er så attraktiv som
Næstved, når fordele og ulemper sammenlignes.
Fordele:
› En stor del af den østlige regionaltogstrafik er i berøring med værkstedet,
og der er mange vendinger i Holbæk, hvor materiel kan tages ind eller ud.
Ulemper:
› Der er ikke nogen opstillingsspor eller klargøringsfaciliteter til materiellet eller noget personaledepot, hvilket vil være nødvendigt at oprette for at understøtte overnattende materiel.
› Holbæk Station har kun tre perronspor, som i perioder er fuldt udnyttet, og
det kan derfor give forsinkelser, når der skal byttes materiel.
› Det er ikke afklaret, om elektrificeringen videreføres til Kalundborg, og
dette giver uafklarede forhold omkring kapacitet på Holbæk Station til opstilling og udveksling af materiel.
› Holbæk ligger i en håndterbar afstand fra København, hvor de nye vogne
kan tages ind og ud af driften mellem København og Hamborg. Holbæk ligger dog ikke på linjen mellem København og Hamborg, hvilket er en ulempe
i forbindelse med akut vedligehold, hvor det ellers kan være en mulighed at
bytte materiel midt på turen.


4.11.5 Omkring Næstved
Flere placeringer omkring Næstved – udover placeringen ved Fladså - er screenet. Følgende faktorer har indgået i screeningen:
› Der skal være mulighed for tilkobling til hovedsporet på en strækning, hvor
hovedsporet er ret, og begge spor er i samme niveau
› Grunden skal have en passende geometri og størrelse
› Værkstedet skal kunne etableres med acceptable natur- og/eller miljømæssige konsekvenser

› Grunden skal kunne byggemodnes indenfor rimelige omkostninger
Af trafikale årsager er en placering syd for Næstved Station mest attraktiv.
Nord for Næstved er én mulig lokalitet screenet. Den er fravalgt, da arealet gennemskæres af Valmose Grøft, der er en å. Ådalen er i vid udstrækning udlagt til
Natura 2000-område, hvorved værkstedet direkte vil påvirke strengt beskyttet
natur.
Desuden ligger ådalen generelt 5-10 meter lavere end hovedsporet, hvilket vil
medføre tilførsel af store mængder materialer.
Mellem Næstved og Mogenstrup er mulige placeringer screenet og fravalgt grundet adgangsforhold fra jernbanen, der medfører ombygninger af ringvejen, og
betydelige områder af fredskov der vil blive påvirket. Yderligere to mulige placeringer er screenet og fravalgt. Dette skyldes for det ene forslag (som kom fra en
borger i idefasen) en placering meget tæt på bysamfundet Mogenstrup, og for
det andet forslag terrænmæssige forhold, der medfører, at der skal tilføres betydelige mængder byggematerialer.


4.11.6 Alternative placeringer i undersøgelsesområdet
En placering af bygningerne længere mod øst i undersøgelsesområdet for et
værksted har været overvejet. Den er fravalgt af følgende årsager:
› Visuelt vil værkstedsbygningen ligge umiddelbart neden for Fårebakkerne
og dermed påvirke udsigten kraftigere end med den valgte placering –
dette er også blevet anført af borgerforslag i idefasen
› En stor tinglyst elledning betyder, at værkstedet ikke kan anlægges mod
øst uden betydelige omkostninger.


4.11.7 Øvrige placeringer
I forbindelse med informationsmødet i marts 2019 har DSB også set på nogle af
de lokaliteter, der blev nævnt i dagspressen, herunder Ringsted, Rødby og Havdrup.
Ringsted er ikke attraktiv af følgende årsager:
› Der er på langt sigt ikke planer om at have nogen toglinjer, der vender i
Ringsted, og det vil derfor medføre tomkørsel at have værkstedet dér
› Ringsted Station skal håndtere en meget stor trafikmængde i fremtiden, og
det vil derfor ikke være muligt at belaste stationen med yderligere togbevægelser til/fra værkstedet
› Der er ikke nogen opstillings- og klargøringsfaciliteter i Ringsted, som kan
understøtte værkstedet.
Rødby er ikke attraktiv af følgende årsager:
› Strækningen kan først forventes åbnet med el, når Femern Bælt-forbindelsen er klar, det vil sige slut 2020’erne, hvilket er for sent i forhold til anskaffelsesplanen for materiel. Der bliver meget tomkørsel for alle tog, der
skal på værksted, da de vil køre til og fra Nykøbing F for at blive udtaget af
eller indsat i driften. Ydermere er Nykøbing F driftsmæssigt ikke velegnet til
indsættelse af dobbeltdækkermateriel jf. afsnittet om Nykøbing F som
værkstedsplacering. Samlet set er Rødby derfor en driftsmæssigt særdeles
uegnet lokation.
› Placeringen er meget uhensigtsmæssig i forhold til akutte reparationer og
nedbrud, da den ligger langt fra tyngdepunktet i regional øst-trafikken.
En placering mellem Havdrup og Skensved er ikke attraktiv af følgende årsager:
› Strækningen bliver ikke elektrificeret, og det er derfor ikke muligt at placere et værksted dér
› Der er ikke en endestation for materiellet i nærheden, hvor tog kan udtages
af/indsættes i driften
› Der er manglende kapacitet på strækningen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Sukkerkogeriet Odense
Sukkerkogeriet Odense

Sukkerkogeriet Odense åbnede i december 1873 som en af de første sukkerfabrikker i Danmark. Sydfynske Jernbaneselskab forestod i starten driften på fabrikken indtil man selv begyndte at indkøbe brugte lokomotiver. Her er historien om Odense Sukkerfabrik.

Læs mere
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak