Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Tønder - Tinglev (Jernbanen i dag)

af Christian Møller, 3/10 2011, 08:42 (4592 dage siden) @ UTJ

Det vil kræve nytænkning og store entreprenørarbejder. Hovedvej 11, som strækningen skærer mellem "Rørkær" og "Tønder Øst" er i dag en svært befærdet hovedvej og det indre Tønder - umiddelbart øst for "Tønder Øst" er ligeledes svært befærdet og en vigtig del af den indre infrastruktur i byen. Banen burde omlægges fra Rørkær og ud i en mere SV-lig retning og ENTEN syd om byen (så den skærer såvel hovedvej 11 som hovedvej 8) - eller føres fra Rørkær og direkte til Süderlügum. (Den vil så ligeledes skære begge hovedveje) At lægge banen nord om byen er nok for sent, idet byen over de sidste 30 år har udviklet sig i nordlig retning. Skulle man virkeligt tænke fremsynet m.h.t. strækningen, burde banen fjernes og erstattes af en monorailbane der - så at sige - "svæver" hen over de øvrige trafikårer. Denne løsning ville give de billigste overgange. En monorailbane Tinglev-Tønder ville også være til mindst mulig gene for landbrugene langs strækningen og i og med at den gamle bane allerede "er der" - må det være minimalt hvad der skal til af nye opkøb af arealer. Selvf er der ulempen ved monorailløsningen, at godstransport næppe kan udføres økonomisk, men det ville være en interessant "test-strækning" for monorailbaner andre steder i DK - steder hvor S-tog og Metro-løsninger forekommer uoverkommelige, af den ene eller anden grund.
mvh
Chr


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak