Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Angående Argentina (Generelt)

af Hans T. Møller, Risskov, 7/2 2015, 09:30 (3366 dage siden)

Hermed en tråd om Argentina - vi må se, om der er interesse for emnet...

Jeg besøgte Mendoza i 2012, hvor nærbanen (se billede her) netop var blevet indviet, og det var gratis at benytte den! Men jeg fik først digital-kamera i 2013, hvor jeg kun passerede kort gennem byen på vej nordpå. Så jeg har flere gammeldags fotos af nærbanen, men de skal skannes først.

Nærbanens rullende materiel stammer ganske rigtigt fra San Diego og er i fin stand. Mendoza har i øvrigt flere trolleybus-linjer, men nu er vi vist - på gummihjul - ved at bevæge os væk fra sagen?

Byen har stadig bredspors-forbindelse til omverden, og der findes et værksted for diesellokomotiver i byen, som jeg ikke nåede at komme på skudhold af. Om der kører godstog på bredsporet, tør jeg ikke sige, men persontrafikken blev nedlagt for en snes år siden.

Eller er Mendoza endestation for ”el Trasandino”, metersporsbanen over Andesbjergene til Chile. Her har trafikken været indstillet i omkring 30 år, men godsoperatøren ”Belgrano Cargas”, som kører gods på det meste af de 10.000 km meterspor, der stadig er i brug i Argentina, tumler med planer om en genåbning. Jeg kender tilstrækkeligt til Latinamerika til at ville se det, før jeg tror det, men sporet ligger der endnu og følger hovedvejen op til Christo Redemptor-passet, hvor selve grænseovergangen ligger i godt 4000 meters højde. En flot tur, selvom man må tage den i bus...


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billeder

Jernbanebøger

På Sporet Af 2022

På Sporet Af 2022. Pris 240 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak