Western Australia

af Jens Bruun-Petersen, 17/5 2023, 22:36 (347 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Tilbage på sporet efter visit ved "Kate"! Næste stop Busselton, nu et meget søgt feriested, oprindelig en udskibningshavn for tømmer fra skovene i land. Transporten skete pr. bane, og udskibning af tømmer fandt sted fra en meget lang pier (lidt mere end 1 km lang), som er bevaret og rekonstrueret til idag og nærmest Busseltons varemærke.
Tømmertransporten fra skov til udskibning blev klaret pr. bane, og tømmerselskabets lokomotiv ankom til stedet i 1871. Lokomotivet var døbt "Ballaarat" efter byggestedet, og efter mange års tjeneste henstod det i Busselton som legetøj for feriegæsternes børn. For få år siden blev det sat i stand og sat indendørs i et udmærket lokalt museum, hvor der udførligt fortælles om tømmerproduktionen og feriestedet.

[image]
"Ballaarat" i nuværende tilstand. Busselton 15.november 2022 (JBP)

[image]
"Ballaarat" ved leveringen.

[image]
Planche med oplysninger om navngivningen af "Ballaarat".

[image]
En lille del af den meget lange pier. Vandet ser fristende ud. Der er opsat hajnet! 15. november 2022
(NK)

Mere følger lejlighedsvis!

Venlig hilsen
Jens


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak