Western Australia

af Jens Bruun-Petersen, 30/5 2023, 10:56 (335 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Der var engang planer om en jernbanestrækning fra Albany (største havneby på sydkysten af Western Australia) til Northcliffe og dermed en alternativ rute til Perth. Byggeriet kom ikke længere end til Nornalup. Strækningen fra Albany til Nornalup er forlængst nedlagt igen, men i den lille by Denmark ca. 50 km vest for Albany finder man stadig rester af stationen.
For god ordens skyld: Bynavnet har intet med Danmark at gøre; byen er opkaldt efter den søofficer, der var med til at grundlægge den).
Et par åbne godsvogne, en drejeskive og en plancheudstilling er det, der er tilbage.
[image][image]
De åbne godsvogne fortæller om engelsk tradition for meget korte vogne. Denmark 20. november 2022 (JBP)

[image]
En sporplan kunne fremtrylles takket være denne planche. Denmark 20. november 2022 (JBP)

Snart kommer vi til noget mere levende. Giv tid!
Venlig hilsen
Jens


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak