Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DTU: Laurbjerg giver "underskud" (Trafikpolitik)

af ThomasTT, 2/3 2017, 16:40 (2613 dage siden) @ UTJ

Men det kommer ikke til at ske, fordi byudvikling på bilens præmisser er meget destruktiv og mindsker i længden fremkommeligheden......

Det gør man nu alligevel - det sker på bilens præmisser, men samtidig en tvangstanke at det bedste er i nærheden af jernbaner.

Selv en bilkø er oftest hurtigere end kollektiv trafik - når man medtager ventetid, til/fra tid og så lige usikkerheden om den kollektive befordring overhovedet er til rådig ifølge den annoncerede plan.

Man skal dog ikke langt væk fra en perron med højfrekvent togtrafik før end der står to biler i indkørslen. Men byudvikling strategisk nært ved motorveje, men tilstrækkeligt langt væk fra larmen ville nok give et mere efficient transportmønster, for bilerne slipper du ikke for, uanset hvor du byudvikler.

.....Den skaber flere problemer end den løser.......

Det er en overordentlig påstand. Et tankeeksperiment: hvis man ikke havde bilen, ville nationalproduktet være det samme? næppe! Kollektiv trafik er massivt tidsspilde, da det giver længere rejsetid i næsten alle relationer. Tidsspilde kan omsættes til lavere produktivitet i samfundet, medmindre man tillægger nydelse ved at sidde i et tog og tage til/fra en station særlig vægt.

Derfor går al udvikling den anden vej. Se bare Aarhus........

Ja, i Århus som andre større byer tager flere kollektiv trafik, men cykler og går også mere. Alligevel er transportarbejdet mellem kollektiv trafik og biler fordelt således: 5,5 km pr person pr dag til kollektiv trafik og 25,9 km til biltrafik. Biler står for 82 % af transportarbejdet i Århus i forhold til kollektiv trafik, når man undlader og medtage tal for cykling og gang. Det kan banegårdsbyggerier ikke lave meget om på.

Men drøm du blot videre. Talmateriale ville dog gøre dine argumenter mere vægtige, hvis du bruger tilgængeligt talmateriale. Der findes glimrende talmateriale om trafik til rådighed på nettet.

Antal rejser i procent er sekundært. Det handler mere om hvilke rejser og hvornår. Jernbanen står udpræget for de rejser, der ville skabe mest kaos, hvis foretaget i bil. Derudover kan man jo i sagens natur ikke bruge stationer, der i dag ikke eksisterer.
Næsten alle lande investerer voldsomt i jernbane og gerne mere end i asfalt. Ser du selv metro eller s-tog som et fænomen i tilbagegang? Næppe. Eftersom byer som Aarhus, odense og Aalborg vokser, og især i centrum, er det logisk med lignende løsninger med især stationer på eksisterende baner.

Cykel og gang er i høj grad også noget, der skabes af jernbaneorienteret byudvikling. Cyklister, gående og jernbaner følges i takt. Der er jo ikke mange, der cykler eller går i USA, hvor det primære hensyn er bilen, præcis som du ønsker. Når stadig flere arbejdspladser og boliger ligger tæt i bymidten er der i sagens natur rigtig mange der går eller cykler, hvilket er positivt. Men omgivelserne skal ikke afskæres. Hvis en arbejdsplads både skal være tilgængelig for gående og cyklende i stor stil men også for parcelhusejeren i mindre byer, duer kun jernbanen.

Tidsspilde er også noget pjat. Du kan arbejde i toget. Det kan du ikke i bilen.
Nej jeg tror faktisk ikke bilen har bidraget til produktiviteten netto. Det har skabt enorme problemer, at by, bolig og arbejdspladser blev omdannet af en bilfokuseret udvikling, inden man indså alle problemerne. Tag Aarhus igen, Aarhus Vest er det store problemområde her både socialt og med infrastfuktur. Og det er selvfølgelig det eneste område skabt i tiden, hvor jernbanen blev anset for ligegyldig. Brabrand station blev lukket og udviklingen trukket væk til isolerede asfaltområder. Milliarder er brugt til at forsøge at omdanne det og måske skal yderligere milliarder bruges på en dårlig infrastruktur derud. Tænk hvis man havde byudviklet omkring Brabrand, Mundelstrup osv. I stedet. En enkelt lille by kunne have sparet rigtig mange milliarder.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRail
160 hk dieselrangertraktorer med Ardelt-gear
160 hk dieselrangertraktorer med Ardelt-gear

Her er to artikler fra DSB´s blad Vingehjulet om erfaringerne med de - dengang - helt nye rangertraktorer fra Ardelt-Werke i Vesttyskland. Artiklerne er skrevet af afdelingsingeniør i Maskinafdelingen K. Lykke Holm.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak