Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Succes i 5 dage - igen problemer ml. Lunderskov og Esbjerg (Generelt)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 18/8 2018, 13:50 (2078 dage siden) @ Bruger4711

Årsagen er en fejl i sporet ved Holsted station, hvor overkørslen denne weekend er lukket for renovering,


Svellerne skulle være i sådan en dårlig stand i overkørslen, at de ikke turde lade togtrafikken fortsætte. Der åbnes dog i det ene spor i morgen meldes det.


Nysgerrigheden gjorde at jeg måtte en tur til Holsted for at se overkørslen, og det er ganske rigtigt svellerne det er galt med. De fjederklemmer der fastholder sporet er flere steder rustet over og de er generelt i en dårlig forfatning. Det er så lidt tankevækkende, at man i går kørte 140 km/t igennem Holsted og man i dag ikke engang kan køre 40 km/t...

Derudover ser arbejdet ud til at være gået i stå, der var ingen folk der arbejde i overkørslen, hvor alt lå stille, dog havde man øjensynlig forbedret arbejdet med at udskifte sporrammerne i overkørslen, for skinnerne i spor 1 før overkørslen var savet over.

Udskiftningen af sporrammerne kræver øjensynligt at der arbejdes med kran og derfor skal der etableres en kørestrømsafbrydelse, hvilket det så ud til man var begyndt på, da flere skilleafbryderne på kørestrøms anlægget var afbrudte.

Herunder lidt billeder fra overkørslen:

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak