Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Sporplan niveufri udfletning ved Ringsted, vest hhv. øst (Jernbanen i dag)

af Mo 568, 29/11 2014, 01:27 (3438 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej Morten

Retableret RE-perron
Den retablerede perron til regionaltog (i Ringsteds forslag) er udelukkende tænkt benyttet af det eksistrende system med korte stoptog Østerport - Ringsted. Så der kan skiftes køreretning, uden at det konflikter med trafikken på højhastighedsstrækningen. Banedanmark havde planlagt med at vending af disse tog skulle ske i spor 1 eller 2, hvilket i forbindelse med uregelmæssigheder vil påvirke regulariteten på Vest og Syd-banen. Regionaltog fra Roskilde som skal videre til Slagelse benytter i Ringsteds forslag spor 1,3 eller 4,og i den modsatte køreretning spor 2, 3 eller 4 Der er således gode mulighed for valg af alternativt perronspor ved uregelmæssigheder. Jeg tror at rettidighed betyder mere en gode omstigningforhold - hvis passagererne skal vælge.

Industrispor

Jeg tror du har ret i at det bliver vanskeligt at få godkendt. Planen er jo som det fremgår et forslag. Såfremt man, som i Banedanamrks forslag, udbyggede med et 5. spor i banegraven ved "Mellem Broerne", i forlængelse af spor 5, ville det være muligt at håndtere fremtiden længder på transitgodstog på 1500 til 2000 meter. Denen udbygning vil samtidig løse godkendelseprobelmerne, fordi industrisporet så kan tilsluttes forlængelsen af spor 5. At der derfeter kan rangeres til industriområdet uden at komme i berøring med en hovedtogvej er jo også en fordel.

Antallet af sporskifter i de to forslag

Når det vestlige udfletningsanlæg er forsynet med så mange sporskifter som der er tilfældet er det for at demonstrer at der er 100 % fleksibilitet og at der ikke er krydsningskonflikter ved 2 samtidige gennemkørselstogveje. Jeg kan sagten forestille mig at anlægget bygges med et mindre antal sporskifter (det antal der er behov for med de gældendenkøreplaner) og at man så senere udbygger i takt med den stigende trafik. Det skal endvidere ffintænkes, hvor mange af sporskifterne som skal være højhastighedsskifter, og hvor mange der kan være til en lavere hastighed, fordi de fortrinsvis benyttes af regionale og godstog.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak