Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Dagens rejsekorthistorie (Generelt)

af Peter Brantevik, 7/12 2014, 17:37 (3430 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Morten Flindt Larsen: Verden ude omkring os ændres hastigt, og også det meget berømmede jojo-kort (magnetkort) i Skåne er en forældet teknologi.

Sludder og vrøvl, MFL! JoJo-magnetkortet blev i 2009 erstattet af et chip-kort. Sidste år – i 2013 – blev dette kort udskiftet med et 2. generations chip-kort. Og JoJo-kortet kan også problemfrit anvendes i følgende naboregioner (län): Blekinge, Halland, Kronoberg och Jönköping samt med Öresundståg til og fra Kalmar län samt Göteborg C. Samt på Københavns H. samt Lufthavnen i Kastrup. Og selvfølgelig kan det også anvendes som periodekort - også til Danmark! Funktionelt er rejsekortet (reskassan) fremragende – og kan i øvrigt også levere en sand syndflod af rejsedata til en stadig voksende hær af (svenske) DJØF'ere. Og hvor ved jeg så det fra: Jeg bor såmænd i Skåne, hvor jeg i øvrigt kan konstatere, at mine logistikproblemer som oftest starter, når jeg med et tidligt morgentog forsøger at komme videre fra Helsingør mod København. Talrige er de gange, hvor den geniale togoperatør DSB har måttet aflyse afgangene pga. af manglende personale eller manglende materiel. Men jeg antager, at det skyldes svenske elge, brokkende pendlere eller tåbelige politikere. Det kan da umuligt være DSB's skyld …


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak