Foto 1

Foto 1 viser utvivlsomt arbejdet med opbygningen af op til flere 46-anlæg på DSI A/S's værksted.
De to apparater som de 3 mand arbejder på, gætter jeg på er de to halvdele af et færdigt apparat. De to dele ligner den modulstørrelse af apparat, man maksimalt arbejdede med, for at kunne flytte det fra værksted til post. Selve stellet består af støbejernsrammer, så det er solidt, - og tungt!
Den ene halvdel ses med dækplader monteret, den anden uden.

Foto 2 og 3 viser øjensynligt to stadier i opbygningen af et mindre anlæg:

Foto 2

Foto 3

Foto 2 og 3 viser ganske rigtigt trækkebrædder til relæstativer, måske med alle, eller de fleste, ledninger trukket, men ikke med færdiggjort montage.
- måske er det den montage, der senere skal hænges op på det på foto 7 og 8 viste relæstativ.
Montagen ser meget ensartet ud pr felt (der er en lodret opdeling af stativet, med plads til 2 relæer ved siden af hinanden), så jeg gætter på at det er til stativer med lutter sporskiftefelter. Relæerne tilhørende et sporskifte, fylder netop pladserne i et felt. Relæplaceringer og klemmenummerering bliver derved standard. Da der er så forholdsvis mange sporskifter gætter jeg på at det er fra et større anlæg, hvor der er mange stativer, både i forlængelse af hinanden, og ved siden af hinanden, så der dannes "gader". Anlægstyperne kan være 51-, 53- eller 54-, men sandsynligvis et af de to førstnævnte, da de benyttes til større stationer.

Foto 4 er muligvis ikke del af sikringsanlæg. Kan du be- eller afkræfte dette?

Foto 4

Foto 4 er i høj grad en del af et sikringsanlæg, da det viser et enkelt håndtag til et 46-anlæg, men i en sjov interimistisk opstilling (brædder!), som det er sat op i, uden for centralapparatet. Håndtaget sidder på en vandret aksel, der er i forbindelse med en lodret, via kron- og spidshjul (hedder det vist). Oven over håndtagsakslen sidder forrest de tidliger omtalte tableauer, der angiver status, hvis det er et sporskiftehåndtag (kontrol og SMUTO), og bagved disse sidder "magneterne", der benyttese til at styre tableauerne og frigøre håndtaget for drejning. Når akslerne er monteret i apparatet kan de være forsynet med en lang række såkaldte aksel- og søjlekontakter (hhv. vandret og lodret), der oven i købet kan specificeres til at slutte og bryde i forskellige gradtal af håndtagets omdlægning.
Specifikationen af alle disse kontakter (monteret med såkaldte "blik"), deres gradtal og deres indbyrdes elektriske forbindelser, er, sammen med det tidligere omtalte mekaniske "register (beliggende lige over den vandrette aksel), er i høj grad det der karakteriserer sikringsanlægget, og beskriver de togveje og deres gensidige spærringer, der skal sikres.

Foto 5-10 viser muligvis anlæg til Slangerupbanen. Det er der andre fotos i rækken, der tyder på. De er fra 1949.

Foto 5

Foto 6

Foto 10

Foto 5, 6 og 10 viser igen et antal strømforsyningsskabe, hvert hørende til (sandsynligvis et 46-anlæg), fotograferet i værkstedet, inden opsætningen i betjeningsrummet i posten.

Slut på del 1, fortsættes