Hvad er det? - 1 (svar, del 1)

af Søren Johannessen, 5/2 2017, 21:38 (2640 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

[image]
Foto 1 (1951) ^

[image]
Foto 2 (1951) ^

[image]
Foto 3 (1951) ^

[image]
Foto 4 (1951) ^

Nedenstående to billeder har antagelig tilknytning til forsøgene på S-banen i 1949 med strømoptag fra 3. skinne. Arrangementet ser imidlertid noget hjemmestrikket ud og vi er i 1951, så hvorfor, og hvor er vi henne?
[image]
Foto 5 (april 1951) ^

[image]
Foto 6 (april 1951) ^

[image]
Forsøg med strømforsyning af S-tog via sideliggende strømskinne (tredjeskinneanlæg) på strækningen mellem Grøndal og Fuglebakken. Strækningen set mod Grøndal.

Hej igen Morten, Michael m fl
Her kommer så lidt fortsat historie om de identificeringen af de spændende fotos fra Jernbanemuseet.

Foto 1-4 viser alle strømforsyningsskabe (eller et strømforsyningsstativ) til et sikringsanlæg.
Et skab når det er lukket, et stativ hvis det er udført åbent, uden sider og bagklædning. Stativer opstilles i relærum, hvor andet personale end sikringsfolk ikke har adgang, mens skabene som regel er opstillet i selve betjeningsrummet, hvor der er mere "offentlig" adgang, f eks af det trafikale personale.
Da de aktuelle fotos viser skabe, gætter jeg på at de er hørende til 12/46-anlæg, hvor de normalt er opstillet i selve betjeningslokalet. De indeholder afbrydere og sikringer til f eks natbelysningen af armsignalerne, transformatorer for disse (på foto 2 de mindre sorte firkanter med hvid tekst på midten og tilledninger), og ensrettere (på foto 2 den store sorte firkant for neden til højre), dvs jævnstrømsforsyninger, typisk til relæerne, samt øvrige elektriske afbrydere og sikringer, som "trafikken" skal kunne betjene.
I rene relæsikringsanlæg er de samme komponenter normalt placeret i kælderen eller i et andet separat relærum. Ved disse er der altid tale om daglyssignaler, der således ikke skal have tændt deres lanterner af trafikpersonalet når mørket falder på, men brænder hele tiden.
De fleste 12/46-anlæg var fra begyndelsen med armsignaler, men ombyggedes efterhånden til daglyssignaler, og blev evt ved samme lejlighed forsynet med PU-signaler, eller fik deres TU ombyttet til disse.
Hvis man brugte noget mere tid, ville man måske kunne identificere hvilke stationer de skal opsættes på, men jeg tror helt sikkert at de som de øvrige er taget på DSI's eller Sikringstjenestens værksteder, lige inden afskibning. Læg mærke til at ledningerne til mufferne, forneden til venstre på foto 2, er klar til montage, når kablerne er trukket, muffet og monteret, på skabets endelige placering.

Foto 5, 6 og det følgende unummererede er spændende. Ja det ligner grangiveligt en tredjeskinne til strømforsyning af S-tog, også p g a skiltet, men jeg har aldrig hørt om forsøget... - Nu startede jeg også først i sikringsanlæggene i 76, men alligevel... ;-)

Om lidt kommer noget om de sidste 4 fotos...


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak