Foto 7

Foto 7 og 8 viser som sagt et færdigmonteret (sporskifte-)relæstativ, klar til at blive leveret til opsætningsstedet. Man ser at alle relæer er i klare plexiglaskasser. Senere gik man over til bakelit, deraf den meget brugte betegnelse "sorte relæer", om typen. Forneden i stativet ses de ikke-monterede "ledningspiske", beregnet for kabelendemufferne, der afventer ude på montagestedet, og bringer stativet i forbindelse med resten af sikringsanlægget og objekterne i marken.

Foto 8

Foto 8 er et nærbillede af øverste højre hjørne af foto 7. Her ser man ledningsmontagen med øjer,monteret på de tidligere beskrevne gevindtappe på relæer og komponenter. Øverst i hvert felt ses modstande, sikringer og en selen-ensretter, hørende til det pågældende sporskiftestrømløb.

Foto 9

Og som en anden, mere kvik end jeg, har spottet, er foto 9 nok bagsiden af en sportavle til et relæsikringsanlæg, sandsynligvis et 51-anlæg med vippetapnøgler til betjening (i modsætning til de senere tryknøgler). Har endnu ikke checket om det kan passe med Ar Post 4, men det lyder sandsynligt.

Og endelig er der tre fotos fra 1951. Jeg vil først kalde det for et "relæmodul", men det kan jeg godt se, at det vist ikke er. Hvad er den korrekte betegnelse for sådan en "fætter"?:

De tre sidste fotos er meget spændende!
De to første viser jo samme konstruktion, men jeg må indrømme at jeg aldrig tidligere har set sådanne, netop i den udgave, så der er måske tale om nogle forsøg.
Men der er dog elementer jeg genkender.
Hele venstre halvdel ad de to første fotos, er et såkaldt "step-relæ". Det er en meget sindrig elektromekanisk komponent, der er beregnet til at udmåle tider, temmelig nøjagtigt, temmelig "fejlsikkert", og helt op til ca 10 min. De bruges i næsten alle elektriske sikringsanlæg og overkørsler i DK.
De benyttes hvor man f eks har brug for at udmåle lange tider af sikkerhedsmæssig betydning. Det kan være nødopløsningstider eller eftertidsspærrer i et sikringsanlæg, eller blokerings- eller oplukningstider i en overkørsel.
Steprelæet består af en stepmagnet, der driver en aksel rundt, når den forsynes med en blinkspænding på 1 Hz, en koblingsmagnet, der kobler en snekke på akslen i indgreb med et snekkehjul, der igen løfter en kontaktlineal v h af en tandstang. Kontaktlinealens afstand fra flere sæt af kontaktpinde kan forudindstilles til den ønskede tid, f eks 3 minutter.
Normalt fremstilles "blinkspændingen" på 1 Hz v h a en ekstern "blinker" (eller blinkapparat, der består af nogle kviksølvfyldte glasrør, med indstøbte elektroder, og ophængt i bladfjedre med en spole. Rørene kan så sættes i svingninger af spolen i f t en fastmonteret jernstang, og strømmen i spolen passende styret af een af kviksølvkontakterne.
Sådanne blinkere bruges normalt også til at levere blinkspænding til f eks signallamper og sportavlelamper.
Men den højre del af fotoet kunne måske være en sådan "blinker", der er sammenbygget med steprelæet til een enhed. Til højre er også et telefonrelæ og en selen-ensretter.
Mig bekendt har DSB aldrig brugt en enhed af denne type, men det kunne måske være til en udenlandsk baneforvaltning (N eller S?), eller det kunne være et forsøg med et "stand-alone"-tidsrelæ.
På alle 3 billeder ligger enhederne ned. Meningen er at de skal hænge lodret, ellers kan i hvertfald tidsrelæet ikke virke (heri består en del af "fejlsikkerheden" ).
Enheden på sidste billede kan jeg ikke identificere heller, men den ser ud til at indgå i et modul mage til tidsrelæet. Modulet ser umiddelbart større ud end det der benyttes i DSB's relæstativer.
Jeg vil prøve at grave i hvad dette tidsrelæ evt er udviklet til.

Mvh
Søren