Forsøg med treskinnedrift, lidt forklaring forhåbentligt.

af Steffen Dresler, 18/2 2017, 14:45 (2627 dage siden) @ Lars Møller Jensen

Go´eftermiddag
Det er nu ikke et primitivt hverken forsøg eller udførelse af S-togs prøvestrækningen på linje F. Inspirationen var jo direkte taget fra Hamburg, der havde en lidt anderledes udformet strømskinne samt beskyttelse end f. eks. i Berlin eller Southern Railway elektriske forbindelse ud af Victoria og ned til Kent mv.
I Hamburg var strømskinnen lodret og beskyttet bag og lidt op af en træplanke og topliste og på indersiden af yderligere en langsgående træplanke i hele strømskinnen længde. Altså den vi se på billedet.
Strømaftageren eller slæbeskoen om man vil, der var monteret på bogien, var fjederbelastet med et nøje udregnet tryk udad mod strømskinnen. Ved sporskifter og andet, blev strømskinnen svunget væk i en lille bue/vinkel fra idiallinjen og strømaftageren aftog så ikke strøm. Strøm til vognenes drift kom så fra en af de andre strømaftagere længere fremme/bagest i togstammen eller modsatte side. Altså skulle togstammens længde afpasses således, at der var strømoptag til rådighed hele tiden. Når en strømskinne så skulle anvendes, startede den lidt væk fra ideallinjen og i en bue /vinkel ført ind og strømaftageren på vognens bogie lagde an og aftog strøm.
Husk på, at der fra etableringen og frem til noget efter det viste tidspunkt, ikke fandtes – eller blev anvendt - andre former for sikring end træ. De mere moderne produkter med kunststoffer mv., var jo den positive del af den anden verdenskrig.
I Berlin på S-banen, blev/bliver anvendt en anden form for strømskinne og dermed slæbestykke og hvor strømmen tages fra neden af strømskinnen. Derfor kan den beskyttes på tre sider, hvilket jo er lidt svært på model Hamburg. Denne beskyttelse var også af træ, men som i Hamburg blev den senere ændret til en åben kasse af kunststof i strømskinnens længde.
De viste billeder er fra Berlins S-bane og for at undgå bemærkninger om manglende sikkerhedsvest og tilladelse til at opholde sig o.s.v., er fotografiet taget på et ikke ibrugværende og lukket museums sporstykke, der netop skal vise funktionen. Det sidste billede viser slæbestykket på Berlins U-bahn, hvor strømmen bliver taget for oven og altså ubeskyttet.

[image]
Sporstykke med sidestrømaftag til højre.


[image]
Sidestrømaftag set fra enden og hvor man tydeligt kan se strømskinnen under sin beskyttelse.
Her ses tydeligt at strømmen tages nedefra, altså at slæbeskoen/strømaftageren er fjederbelastet opad. Ved strømskinne skift hæves strømskinnen altså gradvist så slæbestykket kommer fri. Modsat ved anvendelse.


[image]
Sidestrømaftag Berlins U-bahn.

Ved ikke lige hvordan – og om der er – strømaftag i siden nu på banelinjerne i daværende Southern Network. Men da jeg boede der var der ingen beskyttelse overhovedet og strømmen blev taget for oven. Det gav så lige lidt opgaver i vejoverkørsler mv. Men tiden var en anden og man respekterede adgang forbudt. Og dem der overtrådte forbuddet, var der kontant afregning med det samme.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak