Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Skyd løs ... (Generelt)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 21/1 2020, 11:39 (1557 dage siden) @ mikedk2100

Hvis man vil have folk over i togene igen så gælder 3 ting - Togene kører til tiden, billige billetpriser og nogle ordentlige tog. Ikke de der papskinnebusser som Arriva og flere privatbaner fiser rundt med.


Jeg er enig i de 3 ting, og selvfølgelig er smag forskellig. Men det er bestemt ikke ordentlige tog DSB fiser rundt med. IC3 var godt engang, men tiden er gået, og DSB har i årevis ikke vedligeholdt deres tog.

Det er ikke sådan man får flere over i togene, men det er sådan et DSB med monopol kan tillade sig at behandle sine kunder - det vil jeg gerne have ændret hurtigst muligt.

At andre end DSB overtager trafikken er bestemt ikke nogen sikkerhed for at togene får bedre komfort. Arriva overtog efter DSB i Vestjylland, men jeg tror ikke, at komforten i papskinnebusserne aka Lint, er bedre end i de MR-sæt de afløste.

Passagerne fra Sønderborg og Esbjerg heller ikke ligefrem jubler over at IR4 afløste IC3 som intercitytog på de strækninger - IR4 er kun et regionaltog og bliver aldrig andet.

Komfort koster penge, bl.a. bredere sæder og benplads. Når DSBs strækninger skal udbydes, vil prisen nok vægte et sted mellem 80-90%, så jo billigere tog der kan indkøbes, jo større chance er der for at vinde kontrakten, så nej - jeg tror ikke at man som passagerne skal håbe på bedre komfort efter DSB. Hvis vi er heldige på samme (lave) niveau, men der er også en stor risiko for at det bliver værre - med mindre at man begynder at vægte andre parametre end pris ved et udbud.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak