Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Godstog hsatighed på lange strækninger (Generelt)

af P.Jensen, 22/3 2020, 16:53 (1457 dage siden)

Når man ser Rask Ingemanns billeder af Volvo eller Ikea tog ville jeg tro at vindmodstand er væsentlig lavere end de tog der har f.eks. 38 lastbil trailere ombord. Og den kunne måske blive endnu mindre hvis man havde oppustelige gummipuder mellem containerne – lidt i samme stil som mellem 2 IC3 tog.

I dag kører godstog op til 120 km/timen.

Hvad er der i vejen for at sætte hastigheden op til 140 eller 160 km/timen? Med 160 km/timen kunne man nå meget langt i løbet af en nat. Fra 20.00 til 05.30 med gennemsnitshastighed på 110-120 km er over 1000 km. Samtidigt ville man kunne følge et IC tog i Danmark uden at skulle vige et antal gange.

Transit tid fra Verona til Taulov vil være maximum 30 timer (afgang kl. 20.00 ankomst senest 06.00 dag 3.

Transittid fra Alicante maximun 40 timer. Afgang Alicante med vogne der kan justere sporvidde – kl. 18.00- således at man er i Frankrig når der kan køres hurtigt hele natten – ankomst omkring middag dag 3.

Hastighed vil opveje tiden til omlastningen i hver ende således at man ikke mere skal opleve måske 8 lastbiler fra samme spanske firma køre i land fra samme færge i Rødby sandsynligvis primært med tomater fra områder syd for Valencia. (I dette tilfælde til Sverige).

Bremseevne skal tilsvare den højere hastighed ligesom vognen skal ”strømlines”. Det skal være containere som har faste side – ikke presenningsider – med mulighed for køleaggregater.

Fødevarer er oplagt begge veje, men også stykgods som f.eks. GLS er dygtige til. 3 dages transittid fra Italien til Danmark er hvad de har i dag..

Hvis man har toglængde lokomotiv + 16 vogne og igen lokomotiv + 16 vogne - primært 40’ containere.

De sidste 16 vogne kobles af i Taulov og man kunne fortsætte med de forreste 16 vogne med lokomotiv i hver ende til Helsingborg. Retur uden at lokomotiv skal skifte ende – samle 16 vogne op i Taulov.

Hvad er i vejen for et sådant projekt – udover finansiering og det at man skal finde nogen som vil tage risikoen?

P.Jensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak