Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kapacitetsudvidelse ved Ringsted (Generelt)

af ulca, 1/7 2020, 13:24 (1407 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

Tak for link, ganske spændende dokument.

Umiddelbart hælder jeg mest til en sydlig omfartsbane, helst den fuldt udbyggede,


Så kan man måske svagt håbe, at den sydlige omfartsbane også er forberedt for en Syd mod Vest tilslutning aht en potentiel Kattegatforbindelse via Fjenneslev og muligheden for direkte tog (Berlin)-Nykøbing/Næstved- Aarhus :-) Bare for at lukke diskussionen om udfletninger i Ringsted endegyldigt.....

/Lasse

Så er der jo bare et par gode spørgsmål: En forbindelse mellem Sydbanen fra et punkt mellem Glumsø og Ringsted via Fjenneslev til et givent punkt på strækningen mellem Holbæk og Kalundborg vil blive på et sted mellem 30 og 40 km lang; kan en sådan strækning retfærdiggøres, selv hvis eller når en evt forbindelse over Kattegat bliver realiseret?

Bliver behovet og besparelsen i køretid og afstand virkelig så stor? Jeg tvivler ærligt talt, så længe at man er nødt til at køre via den gamle strækning mellem Lübeck og Büchen for at komme til Berlin; og denne strækning er stadig enkeltsporet og ikke elektrificeret.

Ellers skulle man gen-aktivere Gedserbanen, hvilket vil kræve en større renovering, og så enten indsætte jernbanefærger Gedser - Rostock eller bygge en fast forbindelse der. Og især en fast forbindelse ligger nok meget langt ude i fremtiden, med mindre at der indsættes hurtige tog mellem København (eller måske endda Stockholm) og Berlin som er væsentligt hurtigere end at tage et fly eller køre en anden rute.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak