Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Gamle maskiner med godstog, kun 4 bestilte MY i 1. levering (Generelt)

af Steff, 13/12 2013, 23:31 (3787 dage siden) @ Niklas Bygdestam

Hej Niklas!

Der er ikke sammenhæng mellem DSB fire bestilte lokomotiver og de to ”Maryliner” nr. 1201 og 1202. Men der er sammenhæng mellem 2. levering og de to prøvelokomotiver, for hér var der gået politik i det hele. Fagforeningerne, Frichs og DA ønskede ikke flere GM lokomotiver, med mindre der var en klar dansk fordel i tilkøbsaftalerne/medbygning og det havde BÅDE GM og NOHAB jo lidt svært ved. For hvor meget industriteknik skulle man ”forære” dansk industri for at få leverancen?

Derfor fik man politisk gennemtvunget, at DSB skulle bestille to danske prøvelokomotiver med en senere forhåbning på en serieleverance.

Som JEG læser det om bemalingen på NOHAB lokomotivet (det såkaldte 5. lokomotiv) var det en PRØVEBEMALING man ville ”sælge” til DSB, men de afslog. Det var altså prøvebemalingen man foreslog og IKKE lokomotivet!! DET skulle anvendes som demonstrationslokomotiv i Europa for GM/NOHAB.

567B motoren var i produktion da DSB bestilte de fire første lokomotiver og derfor optionen. Men den ”nye” 567C motor blev først introduceret i begyndelsen af 1950´erne, altså MENS produktionen af DSB lokomotiver var i gang. Derfor kunne DSB vælge at ilægge den nye og kraftigere C motor i 2. levering. Men DSB havde jo for en sikkerheds skyld købt en ekstra B motor til 1. levering. Men da det viste sig, at B-motoren var yderst driftssikker, var der jo ingen grund til at havde denne ekstramotor og den kunne derfor ligeså godt blive anvendt i et lokomotiv af 2. levering, nemlig i nr. 1105.

Det kan godt være lidt (meget) svært at forstå alle disse tiltag eller sammenhænge, der skete ved både 1.- som 2. levering samt ikke mindst tilkøbsaftalerne og de to prøvelokomotiver 1201- 1202. Der var det politiske spil, Frichs særinteresser, DA og Dansk metals interesser og DSB uvilje mod at lade sig diktere af noget ikke holdbart og uøkonomisk materiel i stedet.

Det bedste sted at læse om dette er MM5 samt den tidligere nævnte 567 bog fra Lokomotivet.

Med venlig hilsen og godnat

Steffen Dresler

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak