Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Identifikation af damp-foto

af Steff, 2/2 2011, 12:49 (4833 dage siden) @ Georg Schmidt

Kære alle!

D nr. 882 fik TB monteret på et eller andet tidspunkt i perioden 01. april 1939 - 01. april 1940 jf. Tillæg G til DRM af 1933. Vakuum ledningen blev fjernet i JUL kvartal 1941.
Da lokomotivet på billedet ikke er udstyret med TB, må billedet altså så være optaget før 01. april 1940. Yderligere ser det ikke ud som om, at der er monteret en forhøjet kulkasse af træ på tenderen. Dette skete i sidste halvdel af 1930´erne på de fleste D.
Oddesund broens åbning kan det næppe være, da ”festtoget” blev kørt af to ombyggede D i forspand (D nr. 808 og D nr. 838) og kongetoget med K nr. 513. Prøveindvielsestoget blev kørt af to G i forspand.
Så mit bud er at snævre tidspunktet ind til mellem leveringen i 1920/21 og ca. midten af 1930´erne.

Det positive:-) , en typisk BALDWIN tender tæt på, hvor man tydeligt kan se, at bolte ikke er forsænkede og slebne. BLADWIN lokomotiverne blev i øvrigt betalt med nogle af de penge, den amerikanske stat betalte Danmark for de Vestindiske øer. Lokomotiverne kom adskilte i store trækasser til København, hvor de blev samlede på Centralværkstedet i København. Det var rederiet DFDS der stod for transporten.

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRail
Hedeland Veteranbanes lokomotiver
Hedeland Veteranbanes lokomotiver

Her er en oversigt over alle smalsporslokomotiver (damp, benzin og diesel) tilhørende Hedelands Veteranbane (Industribaneklubben). Listen er forsynet med links til lokomotiverne i Jernbanen.dk´s database, hvor data og billeder kan ses.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak