Avatar

Det billede er da ikke fra Randers!?

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 16/5 2014, 19:24 (3635 dage siden) @ Niels Munch

Frydenlund spøger endnu engang i hovedet på mig. Placering af blokpasserens hytte i forhold til boligen, trappe op til boligen, huset uden dragehoveder, én skorsten.


Jeg er tilbøjelig til at give dig ret, Holger. Jeg har - på forventet efterbevilling - lånt dette fra EVPs Kystbaneside:

[image]
Frydenlund mellemblokpost / overkørsel 37. - 15. april 1967. Foto © : Svend Brandt Jensen.

Til sammenligning med:

[image]

Bortset fra de signaltekniske ændringer er ligheden slående. Og om de signaltekniske ændringer siger Jernbanenyt - kort fortalt - Jernbanen nr 7-8 1972:

"Den 4. december 1972 ændredes sikringsanlæggét på Rungsted Kyst station, og samtidig blev et nyt indkørselssignal og et nyt udkørselssignal (begge af daglyssignal-type) taget i brug i stationens sydende; stationens hidtidige udkørselssignaler (af armsignal-type) for tog (fra spor 3 og 4) mod Vedbæk (Klampenborg) ændredes til stationsbloksignaler for udkørsel. Den 5. hhv. den 7. december aflystes de manuelle linieblokanlæg mellem Skodsborg og Rungsted Kyst stationer og afløstes af automatiske linieblokanlæg (med tilhørende nye AM-signaler) - den 5. december i sydgående køreretning og den 7. december i nordgående køreretning, og samtidig bortfaldt Skodsborg og Vedbæk som togfølgestationer (Skodsborg bliver VMstation, når strækningen fjernstyres (antagelig i 1974) fra ny FC Helsingør), og mellemblokposterne Frydenlund og Helleholm nedlagdes - og dermed forsvandt de sidste manuelt betjente mellemblokposter - med tilhørende mellembloksignaler (af armsignal-type) - i Danmark. Kystbanen vil, når strækningsafsnittet Østerport-Helgoland-Hellerup er færdiggjort i efteråret 1973, være udstyret med automatiske linieblokanlæg i sin fulde længde."

Mon ikke vi kan gå ud fra, at billedet er fra 1972 og ikke, som Thomas citerede i sit åbningsindlæg, fra 1966?

Kære Niels

Det bliver mere og mere interessant. Årstallet 1966 stammer fra de bemærkninger, som sælgeren på QXL havde skrevet i QXL-annoncen og han kunne jo have skrevet forkert.

Meget tyder dog på, at billedet er fra senest 1966, idet der blev holdt den nævnte udstilling i Randers i 1966 - jf. nedenfor.

Bedste hilsner

Thomas

[image]
[image]
[image]
Jernbanen, september 1966, nr. 6, side 13.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billeder
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak