Hjælp til funktion af termometer

af Niels Munch, 5/11 2019, 08:13 (1634 dage siden) @ ivar
redigeret af Niels Munch, 5/11 2019, 08:35

Ja, det er rigtigt Niels, men til kogevask - det er det, som jeg husker min barndoms gruekedel for - så synes den højeste temperatur på apparatet at være meget i underkanten.


Jeg erindrer i min tidlige barndom at have fået bad i en gruekedel. I min mors første vaskehus vaskede hun tøj i en brændefyret støbejerns-gruekedel, inden hun fik sin tøndeformede, elektriske "Ferm" vaskemaskine - og vi fik badekar.

I mine bedsteforældres bryggers - hvor også husets eneste vandhane var - havde de en indmuret gruekedel, som jeg også er blevet badet i.

Gruekedler blev også anvendt til f.eks. tøjfarvning, ølbrygning, fremstilling af blodpølse samt henkogning (dengang henkogte man udover frugt også animalske produkter).

I f.m. sådanne anvendelser, hvor det varme vands temperaturniveau har betydning, gør et flydende termometer rigtig god fyldest.

M.v.h.
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak