Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Mens el-lok processen kører herhjemme (Generelt)

af Gæst1, 5/4 2017, 08:50 (2579 dage siden) @ Peter Christensen

Scharfenberg, jeg er helt enig. Der kommer ofte alt for mange negative historier om DSB herinde, men da flere brugere herinde også er tæt knyttet til DSB, ser jeg det nu mere som en "afbalancering" af de ret ofte "alternative facts" der kommer fra DSB.
I forhold til el-lokomotiverne har DSB ikke meldt ret meget ud, andet end at de skal erstatte ME, køre med de eksisterende dobbeltdækkervogne, kunne sælges til godsoperatørerne og kunne køre 200 km/t.

De 200 km/t er ikke rigtig begrundet, og giver virkelig stof til eftertanke, når det er almindelig kendt, at Bombardiers TRAXX kun kan køre 160 km/t, og Skodas E109 har enorme vanskeligheder ved at blive godkendt i Tyskland til mere end 160 km/t, da boggierne sidder så tæt på hinanden, at lokomotivet "slingrer" mere end hvad infrastrukturejeren og lokomotivpersonalet bryder sig om.
Det er således kun Siemens, der leverer 200 km/t lokomotiver, og det ved DSB naturligvis godt.

Der har gået rygter i DSB længe om, at DSB har tilrettelagt udbuddet, således at kun Siemens kan vinde - og at disse krav er "sneget ind" i udbuddet. Nu kender vi jo ikke flere detaljer end de 200 km/t, men jeg håber da, at der ligger en mere klart rationale bag DSBs valg en blot valg af leverandør. Måske ligefrem en intern beslutning om at de nye vogne skal være Siemens Railjet. Det ville være interessant.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Gørlev Sukkerfabrik
Gørlev Sukkerfabrik

I 1911 stiftede en kreds af sjællandske landmænd Sukkerfabrikken Vestsjælland A/S. Her er historien om Gørlev Sukkerfabrik og det tilhørende omfattende banenet på over 87 kilometer smalspor, der blev befaret af 7 damplokomotiver og 7 diesellokomotiver.

Læs mere

Jernbanebøger

På Sporet af 2018

På Sporet af 2018. Pris 240 kr.

Læs mere
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak