Kan man argumenterer for, at DSB forsøger at tage kampen med fagforeninger som er blevet FOR stærke?

Den analyse er nok ikke helt forkert. Den sikre måde at opsige alle eksisterende overenskomster og lokalaftaler er at skifte arbejdsgiverorganisation - hvilket jo netop er det DSB har valgt, så skal alt forhandles på plads igen og DSB har en gylden mulighed for at gennem trumfe sine ideer.

Mange personalegrupper hos DSB har ikke andet valg end at blive hos firmaet, så mange andre steder i Danmark er der heller ikke brug for lokomotivførere og togpersonale. Man kan godt argumenterer for at DSBs fremgangsmåde er kynisk, men i kraft af at fagforeningerne bliver 'svagere' og man ikke ser det samme ske hos arbejdsgiverorganisationerne, bliver arbejdsgiversiden mere og mere kynisk, alt sammen meget godt illustreret med Moderniseringsstyrelsens udmelding om at den betalte frokostpause kunne fjernes uden forhandling.

Jeg kommer lidt til at tænke på strejken blandt flyvelederne i USA i 1981. Selvom det nok ikke kan sammenlignes direkte.

Sammenligningen er nok ikke helt ved siden af, der er ind til flere lighedspunkter.