Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Jernbane Lindholm-Aalborg Lufthavn (Generelt)

af Schienenwolf, Læsø, 26/9 2018, 08:40 (2042 dage siden) @ Thorkil Olesen

Det her kræver forståelse for aalborgensisk lokalpolitik. Megen trafikpolitik i Aalborg styres af “lufthavnslobbyen”, og det gælder ikke mindst banen til Aalborg Lufthavn.

Formålet med banen er IKKE at gøre det lettere at komme fra Aalborg eller Himmerland til lufthavnen. Det ville have været billigere og bedre med en bybus i 10-min drift. Men det er - set med lufthavnens øjne - uinteressant, for de passagerer har lufthavnen allerede.

Formålet er at gøre det lettere at komme fra Aarhus til Aalborg Lufthavn, for det vil kunne udvide lufthavnens opland og tiltrække flere passagerer. Derfor er det afgørende, at det er fjerntog og ikke lokaltog, som skal betjene lufthavnen, og derfor bemærkningerne i lovforslaget.

I den forbindelse er samfundsøkonomiske beregninger ligegyldige. For “lufthavnslobbyen” er det er større formål at styrke Aalborg Lufthavn og skabe grundlag for flere ruter - i skarp konkurrence med andre jyske lufthavne. Banen til Billund Lufthavn skal formentligt ses i et lignende lys, selvom jeg ikke kender noget til syddansk lokalpolitik.

Hvis lufthavnslobbyens ædle formål er at tiltrække nye togpassagerer helt ned til Århus, så er banen til Ålborg Lufthavn da i høj grad en anbefalelsesværdig bane, og hvis Billundbanen tilsvarende vil hente sine passagerer med direkte tog fra Odense, så ditto der. Hvis Billundbanen derimod skal være en letbane fra Vejle, kan man lige så godt beholde busserne. Flyrejsende med bagage og krtiske mødetidspunter gider hverken skifte tog eller miste deres forbindelsessporvogn, når fjerntoget er lidt forsinket.

--
Hilsen
S

Strør ægte Læsø sydesalt i dine sår.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak