Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til overskuelig avisartikel (Generelt)

af Scharfenberg, 14/10 2018, 20:49 (2020 dage siden) @ Kaj Aage Holdt
redigeret af Scharfenberg, 14/10 2018, 21:08

Hvis der opstår brand i et tog er det ofte en dårlig idé at benytte nødbremsen. Man har ingen kontrol over hvor toget kommer til at holde, og det er bedre at informere personalet så lkf kan finde et passende sted at stoppe toget.


Jeg vil nu mene at røgudvikling eller flammer i et tog er en ret god grund til at hive i nødbremsen. Nu har jeg selv to gange været ude for røgudvikling/brand i tog. I begge tilfælde har det vigtigste for mig været at få bragt toget til standsning hurtigst muligt og passagernes og førerens helbred har i begge tilfælde vægtet højere end alt andet og vil det også gøre i fremtiden uanset om jeg er passager eller fører af toget.


Men vi kan vel hurtigt blive enige om, at det er federe at evakuere et tog på en station end ude på fri bane. Men det kommer vel an på brandens lokalitet på toget og dens karakter, omfang og udvikling.

Hvis man alligevel kommer til at holde på åben strækning med brand i Danmark, så skal passagerene først evakueres til andre vogne, og evt. helt ud af toget når man har fået standset trafikken i et evt. nabospor.


Nu tager det ikke mange sekunder at lave et nødopkald, en afbrydelse af kørestrømmen fra infrastrukturforvalterens side på den pågældende strækning og at opsætte kortslutningsstropper i nabosporet. Hvis det virkelig brænder for alvor kan en spontan evakuering foretages ret hurtigt og jeg ved hvor hurtigt en brand i et tog kan udvikle sig efter man er standset; så måske teoretisk er der masser af tid, men i virkeligheden har man ikke ret meget tid at løbe på og der skal træffes hurtige beslutninger. Når man først ser flammerne i et overtændt tog, så ved man godt hvad der er vigtigst og det er uden tvivl at redde menneskeliv og så kan al det teoretiske og det 'på papiret rigtige' være fløjtende ligegyldigt.

Det ville være dejligt, hvis du som lokomotivfører havde mere respekt for det teoretiske. Det teoretiske kan - ligesom en dygtig lokomotivfører der kan holde hovedet koldt - også redde menneskeliv. Hvis toget er overtændt, skal toget naturligvis bringes til standsning straks - og evakuering ligeså. Men hvis branden endnu ikke har udviklet sig, og hvis man ikke er langt fra en station, er det da langt at foretrække at evakuere et sted, hvor brandvæsen kan komme til og passagerer evakueres under ordnede forhold. Jeg går ud fra, at reglerne afspejler dette.

Det er ikke et ønskescenarie at evakuere på åben bane især ikke, hvis folk panikker, nødåbner døren ud til et spor, hvor der kan komme tog drønende. Det er desværre set før.

--
Med venlig hilsen
Scharfenberg

Kobler din kollektive trafik sammen efter bedste evne


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak