Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Godsterminalen i Hirtshals (Generelt)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 15/12 2014, 12:38 (3420 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

"Godsbaneterminalen" (hvorfor ikke blot godsterminalen?) kommer jo slet ikke til at ligge på Hirtshals havn men langt inde i landet. Nu kan det selvfølgelig diskuteres, hvad der forstås ved "langt inde i landet". Men faktum er, og det fremgår af lokalplanforslaget, at godset skal transporteres på lastbil fra færgen og til "godsbaneterminalen". Jo flere gange gods skal omlæsses, jo dyrere bliver transporten, jo længere bliver transporttiden og jo større risiko er der for skader og forsinkelser

Der bliver rigtig langt mellem havnen og godsterminalen. Det kunne i dag ved selvsyn konstateres, at man ikke bare kan transportere containerne eller vekselladene - eller hvad det nu alt sammen hedder - fra havnen til godsterminalen som en form for "intern transport". Man bliver nødt til at anvende det offentlige vejnet med de "ulemper" det giver.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]
Den kommende godsterminal placeres i den røde ellipse. Geodatastyrelsen 1977-1992.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak