Hver eneste gang man har udbudt dele af DSB’s trafik herhjemme, har der fulgt DSB-materiel med til vinderen af udbuddet. Arriva fik MR-tog til at køre med i Jylland, DSB First fik øresundstog og ER-tog, og Arriva får DSB’s MQ’ere når de overtager Svendborg-banen.

Det er heller ikke særlig attraktivt for en privat byder selv at skulle skaffe materiel. En udbudsperiode er typisk på 5-8 år. Det er ikke særlig lang tid til at forrente nyindkøbt materiel, og hvis man taber udbuddet i den næste periode, brænder man inde med en masse tog, man ikke kan køre nogen steder.

Man kan ikke bare sådan flytte materiel fra et land til et andet. Det skal sikkerhedsgodkendes af myndigheder mv, tilpasses lokale standarder og sikkerhedssystemer, og meget andet. Bare sådan noget som perronhøjde og fritrumsprofil kan være en kæmpe hovedpine.

Dertil kommer ting som leveringstid. Der går typisk halvandet år fra et udbud er afgjort, til vinderen overtager trafikken. Maks to. Kan en helt ny jernbaneoperatør nå at købe, få fremstillet, få leveret og prøvekørt deres nye materiel på den periode? Medmindre de vil køre med LINT på alle strækninger, så lyder det ikke særlig realistisk.

Den økonomiske risiko ved selv at skulle have rullende materiel med til et jernbaneudbud er alt, alt for stor.