Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvorfor DSB? (Generelt)

af mpp, 25/3 2019, 10:44 (1859 dage siden) @ Karsten Jensen

Omvendt er jernbanen drevet næsten udelukkende privat i Japan der på mange måder er et af de førende jernbanelande i verden. Hemmeligheden er der at de firmaer, der driver en metro eller en højhastighsbane også er ejendomsfirmaer – når man bygger en station bliver ejendommene tæt på mere værd og når man bygger tættere og højere ved en station kan man få flere til at tage toget.

Derudover er der heller ikke nogle implicitte eller eksplicitte tilskud til bilisme i Japan – vil man købe en bil skal man også finde en parkeringsplads til den, enten ved at leje den i et parkeringshus eller på sin private grund.

Der er mange måder man kan skrue en jernbanepolitik sammen så den private sektor engagerer sig i jernbanesektoren. På mange måder går det egentligt udemærket, men man kan selvfølgeligt godt nogle gange komme til at kløjs i et udbud eller få det til ikke at fungere på anden vis. Men det er ikke anderledes end at et statsejet monopol kan lave nogle gevaldige bøffer der sætter jernbanen årtier tilbage (host IC4).


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Lyntogenes triumftog mod Lillebælt
Lyntogenes triumftog mod Lillebælt

Lars Christensen har været i avisarkivet og fundet tre reportager fra indvielsen af Lillebæltsbroen og indsættelsen af de nye lyntog i 1935. Artiklerne blev bragt i Berlingske Tidende og Randers Amtsavis.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak