Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Atter aflysninger på strækning 29 (Jernbanen i dag)

af mikedk2100, 26/4 2019, 12:52 (1828 dage siden) @ 1993matias

[...]Så mangler vi bare at få afgangstid på regionaltogene med slutstation Østerport. Det er stadigvæk en hemmelighed.

Michael


Grunden til manglende afgangstider er, at man med disse tog godt må ankomme og afgå før tid. Det er oftest regionaltogene på Sjælland mod Østerport, der må det på Valby, København, Nørreport og Østerport. På den måde kan man få toget så hurtigt som muligt gennem røret. Det er specielt fordelagtigt, hvis f.eks. Et øresundstog (med fast afgangstid) er forsinket og der derfor er plads til regionaltoget to minutter før. Så skal det fire minutter forsinkede øresundstog ikke vente på et rettidigt regionaltog, da det allerede er kørt.
Rejseplanen viser altid planlagt afgangstider for disse tog, omend toget stadig kan køre før tid.

Takker, jeg kender nu godt den forklaring fra Banedanmark, selvom de også har rodet sig ud i en forklaring om, at regionaltogene kun er til for at afsætte passagerer på de 4 stationer :) Derfor er det nu stadig rart at vide, når man er steget af et rettidigt X2000 fra Stockholm med tung bagage, og på modsatte perron ser, at der kører et tog mod Østerport. Der kom så aldrig noget tog, og destinationen Østerport forsvandt fra skiltet efter 10 minutters ventetid. Så det var nok kørt før X2000 ankom, aflyst eller også var det bare endnu et eksempel på den fejlinformation, som man mestrer at give i den kollektive trafik.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak