Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Deutschland Takt 2030 og forbindelser til Danmark (Generelt)

af mpp, 20/7 2019, 12:51 (1743 dage siden) @ ThomasLarsen

Tommelfingerreglerne om 2:30 og 3 timer for tog handler vist mest om hvornår toget kan få flytrafikken til at kollapse. Det har man set mellem London og Paris, Madrid og Barcelona, Køln og Frankfurt og andre steder.

Det er dog kun en tommelfingerregel og andre ting spiller også ind når man skal vurdere om en togrute giver mening: adgang til lufthavn, fordeling af rejsende, kvalitet af feedernetværk og lignende. I mange tilfælde vil det sådan set blot ske at den samlede trafik stiger når der kommer en rejsemulighed til, også uden at flytrafikken helt forsvinder. København–Berlin kan være en stærk rute, både fordi det giver mulighed for så at rejse videre fra Berlin med tog. Der er allerede i dag rigtigt mange rejser Danmark–Tyskland hvor toget giver bedst mening og med Femarn vil antallet af rejser blot stige.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak