Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Prisen har indflydelse (Generelt)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 1/10 2019, 12:06 (1669 dage siden) @ mikedk2100

Nu er det her så også en af dem, der er kommet i BT, fordi hun dropper den kollektive trafik. De fleste forlader bare den kollektive trafik i stilhed - hvad passagertallene jo med tydelighed viser. Og så kan vi sidde her nok så meget og synes, den kollektive trafik er fantastisk, at prisen er fair og at kunderne nok skal komme tilbage, når sporarbejdet/signalprojektet engang er færdigt. Virkeligheden er bare en anden.

Al erfaring viser at de kunder der mistes, ved f.eks. et længere sporarbejde, er meget svære at få tilbage i den kollektive trafik - og langt størstedelen af de frafaldne må nok erkendes at være tabt - de var fundet andre transport veje, og hvis bilen er indkøbt, så skal den jo også benyttes.

'Sangen' med, at alt bliver meget bedre om 10 år og passagerne derefter vil vende tilbage i større stil, er der ikke nogen større sandsynlighed for sker, men ud fra kommunikationsafdelingens skrivebord ser denne lidt søgte forklaring pæn ud - det er jo et nederlag allerede nu, at erkende at tabet af kunderne ikke er til at vende.

Dog skal man huske at 10 år er ganske lang tid, og ingen ved rigtigt hvordan samfundet ser ud til den tid (klima/co2), men hvis der ikke indtræffer nogen større hændelser, der kan henføres til klimaet, så har jeg svært ved at se, hvordan DSB, Movia og de små trafikkonger vil tiltrække passagerne - nu har man igennem mange år forsøgt sig med målrettede takststigninger og nedgradering af servicen, men det er ikke haft den ønskede virkning - kunder forsvinder alligevel...


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB MO1989Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak