Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Høring om lokalbanernes fremtidige d&v - Resume (Trafikpolitik)

af Niels Bak, 27/2 2021, 18:16 (1154 dage siden) @ Frank Poulsen

Om lidt starter snakken om BRT nok igen. Merry-go-round .......en tur mere i karrusellen

Næppe - BRT var en "hadegave" udtænkt af skumle typer for at provokere. Hvad provokationen skulle resultere i - ikke godt at vide - men typerne fik da mange til at rende hovedløst rundt en tid.
Idéen syntes at være rimeligt død - hverken regioner eller transportordfører har omfavnet tanken.
Og ministeren? Ingen fare for selvstændige initiativer....eller initiativ overhovedet.


Ifølge Rådet for Bæredygtig Trafik var ministerens holdning den, at han ikke har noget som helst med lokalbanerne at gøre, men at det er regionernes opgave, og de får deres penge fra finansministeren.
Ifølge rådet gik ministeren desuden fra høringen da den var halvejs henne.
(Kilde: https://www.facebook.com/baeredygtigtrafik)


Suk hvor er det bare en lad og ligegyldig holdning at have som minister! Så må han da som transportminister netop kæmpe for at få de penge hos finansministeren! Det er da stadig hans resortområde! Selvom jeg nogle gange føler hans opslag på facebook osv. handler om regeringens generelle ting, eller lokale sønderjyske ting. Han virker egentlig overhovedet ikke interesseret i hans resortområde når man følger ham på facebook.

Nu er Rådet for Bæredygtig Trafik jo en lobbyorganisation, som blot har taget et navn som klinger officielt, og deres referat er noget farvet af det.

Men det er rigtigt, at ministeren fra starten understregede, at skal der findes penge, så er det finansministeren, der sidder på dem, og også adviserede, at han skulle gå efter den første time. Han sagde ikke hvorfor, men det er ikke fair at bare kalde ham for lad. Ministre er typisk travle folk og det er faktisk ret sjældent at få dem en time, hvor de mest bare sidder på deres flade og lytter. Meget tit går de lige efter deres indlæg.

Når det er sagt, så pegede hans indlæg og svar i to retninger.

På den ene side havde han kun pæne ord at sige om lokalbanernes rolle. Ord er selvfølgelig umiddelbart gratis, men han sidder midt en større infrastrukturforhandling, og der er grænser for, hvor hyklerisk det er gavnligt for politikere at være.

På den anden side holdt han stædigt fast i, at regionerne har fået de penge, de skal bruge, og antydede at de har brugt pengene på noget andet. Noget som Kissmeyer fra Danske Regioner afviste meget bestemt.

Problemet er, som Steenth også skriver i et indlæg her i tråden, at et er penge til drift og løbende vedligehold, og her har banerne faktisk nogenlunde, hvad de skal bruge, men noget andet er penge til reinvestering, når skinner og anden infrastruktur er slidt op og skal udskiftes. Regionerne fik lån til nogle renoveringer omkring årtusindeskiftet og også bevillinger til at afdrage på lånene. Der er sådan set ikke noget i vejen for at låne flere penge, men de er ikke færdige med at afdrage på de forrige lån endnu, og derfor har de ikke penge til yderligere afdrag, uden at staten på den ene eller anden måde træder til.

Hele debatten landede med, at både Engelbrecht og Kissmeyer fra Regionerne tilsluttede sig et forslag fra Kristian Pihl om at få lavet en udredning af lokalbanernes økonomi. Og det er faktisk både en åbning fra ministeren og nok også den mest farbare vej, hvis der skal hives penge ud af staten. Problemet for Østbanen er bare, at det kan de ikke vente på. De skal have tilsagn om penge inde sommerferien, hvis de skal være sikre på at kunne fortsætte driften.

Se i øvrigt min gennemgang af høringen for transportnyhederne.dk
Artiklen kan tilgås frit uden for normal arbejdstid.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Omkring Faxe Jernbane 1864 - 1982

Omkring Faxe Jernbane 1864 - 1982. Pris 340 kr.

Læs mere
Svenska-lok
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak