Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Høring om lokalbanernes fremtidige d&v - Resume (Trafikpolitik)

af Niels Bak, 3/3 2021, 04:13 (1151 dage siden) @ Niels Munch

Nu låner regionerne ikke penge hos staten, men ofte i Kommunekredit, som er regioners og kommuners egen finansieringsforening.

Staten yder øremærkede anlægstilskud til de regioner, der har lokalbaner. Humlen er som tidligere nævnt, at disse lokalbanetilskud, da de blev dimensioneret i sin tid, ikke tager højde for de anlægsinvesteringer, der er fornødne nu og i fremtiden til fornyelse af infrastrukturen.


M.v.h.
Niels

Nu er det helt fint at blive rettet, men jeg foretrækker at blive det for ting, som er forkerte.

Jeg skriver jo direkte, at at regionerne til den tidligere runde af sporrenoveringer fik lov til at låne penge, ikke at de har lånt pengene af staten. Jeg skriver ikke af hvem de konkret lånte pengene, da det for sammenhængen ikke er vigtigt. Det vigtige er, at de stadig slæber rundt på gælden, og det derfor låser deres økonomi.

Pengene til afdragene på lånene kommer derimod fra anlægstilskuddene fra staten, som Heino Knudsen også understregede er nødvendigt i citatet fra artiklen, hvis der skal optages nye lån. Det er ikke muligt at spare sig til afdrag på nye lån på den øvrige kollektive trafik.

Tilladelsen til at optage lån til investeringer ud over den normale statslige anlægsramme gælder i øvrigt stadig - det er ret usædvanligt, at lokalbanerne har fået særstatus her - men det hjælper jo fedt, hvis banerne ikke har råd til at betale afdragene på lånene.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak