Tanker om arkivmaterialet på rundremisen, stop lige lidt!

af Steffen Dresler, 8/10 2018, 23:28 (2027 dage siden) @ Tovli

Efter at have studeret indkaldelsen til forfatterforeningens åbne møde ser jeg ingen hurtige beslutninger truffet, endsige det store fælles fotoarkiv oprettet og gjort tilgængelig for alle. Tidshorisont på billedarkivet, som er mødets førsteprioritet, er antagelig ikke måneder, men år.
Nu er rundremisens force mere tegninger, tjenstekøreplaner mv. Disse ligger selvfølgelig i DJM i en vis udstrækning, men jeg tror vi snakker mindst 5 år før de bliver tilgængelig via DJM, så derfor fortsætter vi ufortrødent med at genskabe og udbygge rundremisens arkiv i en mere driftsikker og enkel facon. Som Thomas skrev er det ikke et problem at skaffe bidragydere, men vi ser selvfølgelig gerne flere. Det er ikke en indsamling, men når udgifterne på opstarten er betalt, bliver den delt med antallet af bidragydere. Vi er på nuværende tidspunkt klart under 100 kroner pr. mand.
Lad det med det samme være sagt, at når det store fælles arkiv kan levere det rundremisen har på lager, ja så lukker vi ned!
Lige her og nu er der stort behov for rundremisen.


Kære Michael

Jeg har ikke skrevet at der ikke er brug for Rundremisen, men gjort opmærksomt på, at der er tanker fremme om evt. at samle billeder, dokumenter og andre arkivalier med jernbanehistorisk interessen under en hat. Dette primært for at kunne bevare disse for eftertiden, da negativer, hard copies, film etc. er ved at forgå p.g.a. kemiske reaktioner. Sekundært at kunne få - på længere sigt - EN indgangsvinkel til søgning og brug i stedet for 117 forskellige steder man skal kende til, være medlem af o.s.v. Men dette betyder da ikke, at de andre jernbanehistoriske arkiver skal nedlægges. Man (alle de arkiver, foreninger, museer og klubber, der synes det er en god ide) skal bare blive enige om EN fremtidssikret metode til sikring af ovennævnte for eftertiden. Og det KUNNE jo være via eller i den nye portal for Jernbanehistorie under DJM. Den virker, den kører og den er fremtidssikret og kan bruges af ALLE uanset tilhørsforhold mv. uden betaling af kontingent eller andet. Hvad de forskellige bidragsydere så gør med deres negativer, hard copies, bøger etc. efter at de er blevet digitaliserede er så op til dem.

Som jeg har skrevet før, er det da fuldstændigt tosset at Rundremisen, DJK, DMJK, JMJK, DJM og en masse jeg sikkert har glemt, bruger tid, penge og kræfter på at digitalisere de samme billeder, dokumenter, reglementer, bestemmelser og andet, da der jo allerede nu er en kæmpestort sammenfald de forskellige arkiver imellem. Brug dog tiden og pengene til noget man er enige om ikke allerede findes digitaliseret. Altså samarbejde.

Nej, du har helt ret i at indkaldelsen til det omtalte forfattermøde ikke har nogen tidshorisont med hensyn til at komme i gang med en digitalisering og sikring for fremtiden. Men det behøver jo ikke at hindre mødet i at beslutte at man gør det! Man har netop i indkaldelsen vist et billede af hvor slemt det går med nedbrud af her lysbilleder.
Sluttelig skal vel lige gøres opmærksomt på, at forfattermødet på ingen måde er repræsenterende for alle klubber, foreninger museer eller enkeltpersoner med interesse i jernbanehistorie og derfor ikke er et samlet besluttende organ. Men der SIDDER personer med tilknytning til alle førnævnte og det kunne jo være at det hjalp en del på en eventuel beslutningsproces!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Vandbygningsvæsenet
Vandbygningsvæsenet

Kystsikring langs især den jyske vestkyst blev i mange år udført af Vandbygningsvæsenet. Her er hele historien om selskabet med fokus på de mange smalsporsbaner og de mange lokomotiver.

Læs mere
Billige jernbane T-shirts

ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak