E 974

af Oversmeden, torsdag 07. februar, 2019, 01:23 (10 dage siden) @ Steffen Dresler

Da Frichs under krigen fik opdraget om at bygge DSB litra E (II) var de baseret på de svenske tegninger. Frichs fik udleveret de indkøbte hovedtegninger, men skulle selv fremstille bygge- og konstruktionstegninger på grundlag herpå (som med de tidligere Frichs byggede litra R II, H I og S). Og da de tegninger, der fandtes bl.a. af kedlen ikke umiddelbart kunne omsættes eller ændres p.g.a. ufuldstændige, anderledes og/eller manglende målangivelser, fik Frichs tilbudt en E-kedel til opmåling. Jeg kan dog i korrespondancen mellem DSB og Frichs ikke erindre om reservekedlen kom til Frichs, eller man enedes om at "starte helt forfra".
Under alle omstændigheder konstrueredes en ny og i mål helt teknisk anderledes kedel til E II. Bl.a. derfor kunne man ikke ombytte kedler de to ”typer” imellem.

Tja, korrespondancen mellem DSB og Frichs er såmænd god nok og tilstrækkeligt er bevaret til at besvare overstående.
Mine noter på forholdet er nogenlunde som følger:
Vel skulle lokomotiverne være lig de svenske, men med følgende ændringer:
- førerhuset helt i jernplade
- elektrisk belysning
- damptørre (den ekstra dom på kedlen).
- havde både trykluftsbremse og vakuumbremse (det er muligt at DSB senere under bygningen har ladet vakuumbremsen udgå).
Frichs skulle lave lokomotiver på basis af tegningsmaterialet fra SJ, men da dette ikke var komplet, måtte Frichs tage de resterende mål fra en E-maskine. Dette blev gjort med hjælp fra værkstederne i Århus.
For at kunne udveksle kedlerne i forbindelse med revision, ville DSB stille en reservekedel til rådighed for Frichs i kortere tid, således at en montageramme kunne fremstilles. Det frarådede centralværkstedet i København dog, da de fleste befæstelseshuller skulle svejses til i både kedel og vanger for at blive boret op igen ved montage. Samt fordi styringsbukken var afhængig af kedlens placering. Det medførte tilpasning i hvert enkelt tilfælde. I stedet blev det foreslået at Frichs lavede den første kedel så præcist som muligt ud fra tegningerne og brugte den som lære.

Så mon ikke Frichs har lavet den første kedel så nogenlunde selv og brugt den som lære?
At DSB vil have så meget som muligt over på deres LON-normer er fuldt forståeligt. Jeg bemærker også at LON-normerne kunne tilføjes bunkevis af bolte, så helt ændringer af dimensioner være næppe umuligt.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • E 974 - Georg Schmidt, 05/02 2019, 20:46 [*]
    • E 974 - zumbach, 06/02 2019, 09:49
      • E 974 - Steffen Dresler, 06/02 2019, 10:07
        • E 974 - Poul Andersen, 06/02 2019, 11:14
          • E 974 - Steffen Dresler, 06/02 2019, 14:08
            • E 974 - UTJ, 06/02 2019, 16:45
              • E 974 - Lars Henning Jensen, 06/02 2019, 17:27
                • E 974 - Ole Dinesen, 06/02 2019, 20:45
                  • E 974 - Steffen Dresler, 06/02 2019, 20:54
                    • E 974 - Oversmeden, 07/02 2019, 00:58
          • E 974 - Steffen Dresler, 06/02 2019, 18:01
            • E 974 - UTJ, 06/02 2019, 19:34
              • E 974 - Steffen Dresler, 06/02 2019, 20:48
                • E 974 - UTJ, 06/02 2019, 21:05
                • E 974 - Oversmeden, 07/02 2019, 01:23
                  • E 974 - Steffen Dresler, 08/02 2019, 10:29
    • E 974 - Georg Schmidt, 09/02 2019, 22:41
Hectorrail
Maribo Sukkerfabrik
Maribo Sukkerfabrik
A/S Maribo Sukkerfabrik blev grundlagt i 1896 af Storkøbmand C. A. Quade i Maribo og to store københavnske firmaer. Allerede to år senere blev fabrikken solgt til De danske Sukkerfabrikker og i denne koncern fungerede fabrikken frem til nedlæggelsen i 1963.


 Læs artiklen 
Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Mail til Jernbanen.dk






Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen