”Alt for meget er skrevet på baggrund af driftsberetninger og forhandlingsprotokoller uden sans for ophavssituation, tendens, problemstilling m.m. Men ok – det kan jo være godt nok til en billedbog, og det er der jo mange af udgivelserne, der er”.

.
Stop det pjat - hvis vi lige ser på diskussionen om mål, så er dette vredesudbrud et godt eksempel på netop ovenstående.

Fejltolkningen af kilder er netop hvad vi her har set i denne tråd. Dvs. direkte afskrift af kildens ordlyd uden situation og slet ikke hvilken problemstilling det indgik i. "svenske mål" er vi jo blevet, med hiv og sving, klogere på, fordi det dækkede over "normtilpasning". Dermed heller ikke reflektion over hvad opgaven var i forbindelse med kopieringen af en svensk konstruktion i Århus. I min, måske lidt spydige kommentar, men alligevel oprigtige bemærkning, undrede jeg mig såre over at se at SJ ikke skulle have brugt metersystemet ved bygningen af ång-F.

Når du skyder på alt og alle pt. og hævder at stort set alt skrevet indenfor jegnbanehistorien er underlødigt afskrift, er vi altså nogle som kommer ihu at du har kollaboreret omkring et tidsskrift og andre hæfter og bøger som i bund og grund er billedbøger. Intet problem i dette, for det ramte målgruppen og jernbaneinteressen er i den grad en visuel hobby for det brede flertal. At forsøge at opdrage denne brede gruppe til at læse kildeanalyser er nok halsløs gerning.

Man skriver til modtageren og der er ingen grund til at forsøge sig i akademica, medmindre man har akademikere som målgruppe (og den er meget lille - forskningsbaserede artikler læses ofte kun af omkring 100 personer, hvis man er heldig).

Der er plads til alle, men jeg mener trods alt at beskyldninger om uredelighed skal komme fra professionelle, ikke som andenhånds kilde eller amatørhistorikere, uanset ambition. Dine betragtninger er objektivt korrekte for visse skriverier, herunder dine egne, men at ligne alle udgivelser med kildeafskrift og uden reflektion er absolut hen i vejret og vidner om ren og skær amatørisme i håndteringen af historiefaget. Når Lokomotivets Forlag har udgivet en potpourri-billedbog har den en destinkt målgruppe og fodrer jernbaneinteressen. Vi er nogle som synes at der er for meget vrøvl og sludder i mange af dem, men det er ikke det samme som at de ikke opfylder et behov - nøjagtigt som at banemonografier opfylder et behov hos jernbaneinteresserede, der er mere interesserede i at få en kronologisk gennemgang, så man selv kan reflektere, finde tendens og tolke hvorfor anlægget var som det var og med de beslutninger som blev taget. Ikke alt skal formidles i en grad så det ender som maskinudbenede kyllingepølser.

Og når vi skriver con amore behøver vi ikke at råbe op hvergang vi sanser "ophavssituationen", "ser tendenser" eller hvilken "problemstilling" en given kilde er udtryk for. Det er ofte implicit, da skriverierne netop ikke skal være genstand for vurdering på disse præmisser. I banemonografier er problemstillingen ofte "hvordan så det ud (over tid)?" og hvad var "baggrunden for anlæg, drift og nedlæggelse"? - og her kan man tage et samfundsperspektiv, men man kan altså også se det snævert lokal(-politisk), sådan som de fleste modtagere nok egentlig gerne vil have det.

Så bliv ved skriverierne, men du får altså svar på tiltale når du ikke lever op til det niveau, du mener man skal nå.

Vh
Ulrik

PS: Jeg nyder dine skriverier og kildefund mht damplokomotiver, men ikke at du som amatørhistoriker påstår at andre er uordentlige i deres tekster - uanset om det er specifik eller bred kritik - vi er altså nogle som er uddannede i (økonomisk) historie og behandling af kilder og blevet vurderet professionelt i den forbindelse.