en forudindtagethed om, hvad en officiel nedlæggelse er

Næh, nej. Jeg savner blot noget på skrift om, hvornår en jernbanestrækning officielt er nedlagt. Du siger, at det er den, når Folketinget har vedtaget loven og DSB har nedlagt strækningen, og du siger, at DSB har nedlagt strækningen, når den er udgået af såvel person- som godstariffen.

Det er muligt, at det forholder sig sådan. Jeg kunne blot godt tænke mig at se det på skrift.

Nej, jeg siger ikke, at det er, når Folketinget vedtager loven, at en bane er nedlagt. Jeg siger, at der skal være et lovgrundlag, og det er der i dette tilfælde. Det kan du læse i den lovtekst, som jeg har linket til. Folketinget har ved lov nedlagt banen uden at sætte en nedlæggelsesdato på men overladt til ministeren (dvs. DSB) at sætte datoen for, hvornår banen nedlægges.

At "DSB nedlægger jernbaner", er en almindelig misforståelse, som fremføres gang på gang; det er altid de folkevalgte politikere, der gør det. Hvis DSB begynder at nedlægge baner uden lovgrundlag, er det ulovligt. Så nej, DSB har ikke "nedlagt en strækning, når den er udgået af såvel person- som godstariffen". Det har Folketinget, og også i det aktuelle tilfælde. DSB har blot sat datoen for nedlæggelsen.

Det er fuldstændig almindelig praksis, at Folketinget vedtager en nedlæggelseslov og at DSB derefter ophører med kørslen og banen udgår af tarifferne. Det er også sket i dette tilfælde. Derfor er nedlæggelsesdatoen, som Folketinget lod "stå åben", den 30. september 1971. Den er fastsat af DSB/ministeren efter Folketingets bemyndigelse jf. loven.

Endnu engang: Der er ikke noget af ovenstående, jeg er uenig i - bortset fra én ting: Hvor har DSB skrevet, at den officielle nedlæggelsesdato er 30. september 1971? Det har DSB mig bekendt ikke skrevet noget sted. Min påstand er, at det er noget, som du selv udleder af den dato, strækningen forsvandt fra godstariffen. Og endnu engang: Det er muligt, at det er den officielle nedlæggelsesdato. Men en sådan "regel" vil jeg gerne se på skrift.

Du har ganske ret: jeg udleder selv (indtil der evt. dukker andet op) nedlæggelsesdatoen 30. september 1971 af den dato, strækningen forsvandt fra godstariffen. Det betragter jeg som deduktion. Jeg ser ikke noget galt i, at man selv drager sine konklusioner, især ikke når man samtidig ser et postulat om, at DSB søreme må have kommunikeret en "officiel nedlæggelsesdato" for banen. Men du har vel sådan en "regel" på skrift, så du kan berige os andre med den og overbevise os om, at det ikke blot er en idée fixe? Hvad angår ordet "officiel nedlæggelsesdato", så er en sådan dato ikke foreskrevet i loven om nedlæggelsen. Loven nævner blot en bemyndigelse til at nedlægge banen, så det holder jeg mig til:

I tilfælde Laurbjerg - Silkeborg ophørte persontrafikken inden godstrafikken, men begge dele efter at loven om nedlæggelsen var vedtaget af Folketinget 5. februar 1971. Vi koncentrer os om godtrafikken, der sidst blev indstillet: Mener du i fuld ædruelighed, at banen ikke var nedlagt, efter at den var udgået af godstariffen, eller at den først blev nedlagt, da man begyndte at hive sporene op? Eller hvordan skal det forstås? Uddyb gerne, hvorfor DSB skulle udkommunikere en "officiel nedlæggelsesdato" efter at der var holdt op med at køre godstog på banen (godstariffen). Hvad skulle formålet være med det? Omvendt kan banen vel heller ikke så godt være nedlagt inden den forsvandt fra godstariffen, eller?!? Hvad er det for en ”tredje mulighed”, du forestiller dig? Det normale for banenedlæggelser er dog, at banen udgår af tarifferne og så er nedlagt, den kører ikke videre (undtagelser er dog vist forekommet fx på LVJ).

Jeg kan ikke se, at DSB skulle have haft pligt til kommunikere en "officiel nedlæggelsesdato" for en hel banestrækning, som du efterlyser, for nedlæggelsen var jo i forvejen offentliggjort i Statstidende, som er den officielle kanal for kommunikation af den slags. Men nuvel, du læser måske aldrig Statstidende, og så er du jo lovlig undskyldt. Der står ellers mange interessante ting at læse, fx indrykker DSB meddelelser om takstforhøjelser etc. En "officiel nedlæggelsesdato" kan kunderne ikke bruge til noget; den har kun interesse for togtosser og historien. Personalet informeredes om trafikkens ophør via fx B-cirkulærer, og så ved at der forsvandt et par ekspeditionssteder fra godstariffen. De lokale forhold affødt af nedlæggelsen, som fx datoen nedlæggelse af godsekspeditionssteder, frister for indlevering af gods etc. informerede DSB normalt sine (meget få) godskunder ved banen om fx ved annoncer i dagbladene, målrettet det enkelte sted; en generel nedlæggelsesdato er var ligegyldig for normale mennesker.

Afslutningsvis må jeg sige, at det virker trist og beskæmmende på mig, at embedsmændene hos den lovgivende magt og i DSB dengang åbenbart ikke kunne leve op til kommunikere en officiel nedlæggelsesdato ud på den måde, som du mener, at det skulle gøres, men at eftertiden må ty til deduktive metoder. Det må være dengang, at forfaldet i den offentlige sektor satte ind.