Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hurup Thy stationsskilt, hvorfor yderligere stedbetegnelse

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 5/3 2011, 14:48 (4801 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hurup Thy bliver sandsynligvis benævnt Hurup Thy, fordi der et eller andet sted på stats- eller privatbanenettet har befundet sig (eller befinder sig?) en anden station, med samme navn. ”Thy” er derfor ”klistret på” for at undgå forvekslinger. Og det tilsvarende må gælde for Bedsted Thy. Af andre kendte dobbeltnavne kan jeg lige nu komme i tanke om Viby Jylland contra Viby Sjælland, Svenstrup Jylland contra Svenstrup Sjælland.


Det var også min første tanke. Et opslag i Morten Flindt Larsen´s "De Danske Statsbaner Stednavneforkortelser" viser dog, at der kun har været 1 station ved navn Hurup (Thy). Bedsted har til gengæld været dobbelt med en Bedsted Løgum.

-----


Hej Thomas og Tommy.

Set fra min plads, behøver der ikke at absolut at være tale om to stationer af samme navn, for at man laver denne tilføjelse af f. eks, et landsdelsnavn.

Tommy nævner Hurup og Thomas -tidligere på dagen- Rungsted, der begge, ikke har andre tilsvarende stationsnavne som forvekslingsmulighed. Som "gammel" billetsælger ("gammel" både på den ene og den anden måde :-) ) kan jeg sagtens forestille mig, at man i støjfyldte rum, ventesale eller stationskontorer, kan høre fejl af f. eks. Hurup og Husum og i særdeleshed Rungsted og Ringsted. I sidste tilfælde er jeg helt sikker på, at det var udtaleligheden, der var årsagen til tilføjelsen "Kyst".

Hvordan det er i vore dage blandt de få billetsælgere, der er tilbage, ved jeg ikke, men i mine yngre år skelnede man også i jernbanekredse mellem f. eks. "Sorø", der udtaltes som vanligt, og [Såldrød], der var udtalen for "Solrød" på nuværende Køge Bugt-bane.

Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=nastved-prasto-mern-banen---npmb


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Banernes Biler

Banernes Biler. Pris 310 kr.

Læs mere
Svenska-lok
ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak