Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

MR i Fredericia - og ad-hoc planlægning (Generelt)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 24/5 2018, 21:09 (2164 dage siden) @ Bruger4711

Det er også rimeligt modsigende, at man på sin trafikinfo-side skriver, at togene til Esbjerg er aflyse på ubestemt tid, og man henviser til rejseplanen. På rejseplanen er togene 'kun' aflyste til og med weekenden, næste uge ser normal ud - næste uge er jo på ingen måde ubestemt tid !!


Men... ved du hvordan det fungerer? Tog bliver kun fjernet fra Rejseplanen, når der kommer en toganmeldelse med en aflysning af toget. Den kommer fra Banedanmark. Internt har DSB muligvis tilpasset deres planer (hvis de da ellers har ressourcer til det). Men har Bdk?

Nej, jeg ved ikke hvordan det rent teknisk fungerer når et tog skal fjernes fra Rejseplanen, men kun at det i hvert fald er muligt at gøre og også på længere sigt end en uge.

Om det er DSB eller Bdk der har ansvaret er kunderne ligegyldigt, de er alle kunder ved DSB - ikke Bdk - hvorfor DSB må have den største interesse i at Rejseplanen - som er det værktøj der altid henvises til - er så opdateret som muligt, også med fremtidige ændringer som man allerede nu har kendskab til.

Ligeledes var det Banedanmark, der i sidste time kom i sidste uge og aflyste alle 41/43/45-tog pga. mgl. plads til godstog.

Det store problem for tiden, er at der er så lidt styr på det i Banedanmark, men for alle, er den store synder bare DSB. Følger man med i diverse pendlergrupper på Facebook, vil det være tydeligt for dig, hvor stor frustationen er. Som en skrev i går: "Sidste mand lukker og slukker!"

Det er tydeligt at der er store problemer og man skal da heller ikke lede længe for at finde historier med togbusser der ikke kommer, tog der ikke afventer togbusser og tog der ikke afventer tog, selv om det er blevet fortalt de rejsende at det afventer. Alt sammen oplevelser der ikke tjener jernbanen, men kun alternative muligheder som f.eks. Flixbus.

Jeg har ikke løsningen på hvad der skal gøres, men som kunde kan man blot se, at alle de tiltag som fælles driftscenter, fælles infocenter osv. ikke hjælper - måske er det endog blevet værre. Måske løsningen er at gå den modsatte vej og decentraliserer beslutningerne i stedet og ikke som nu, træffe dem alle i København.

DSB er ikke perfekte. På ingen måde. Jeg vil faktisk gå så vidt at sige, at DSB (eller Bdk) bliver det næste offentlige system der bryder helt sammen ala SKAT, sundhedsvæsenet, osv. Det har jeg også hørt fra flere der arbejder begge steder.

Det kan man faktisk godt frygte kan blive resultatet, hvilket så absolut ikke vil være i samfundet interesse. En ændring vil kræve en helt anden politisk tilgang til både Bdk og DSB - og at politikerne faktisk accepterer, at en god og stabil jernbanedrift koster nogle penge og man ikke kan spare sig rig.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak