Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Roskilde (Generelt)

af Jonas, 1/9 2012, 17:56 (4257 dage siden) @ Allan Eriksen

Hej Allan,

I henhold til s. 41 i den rapport, som der linkes til ovenover ser det ikke ud til, at Glostrup vil blive genopfundet som regionaltogsstation. Til gengæld ser det ud til, at Ny Ellebjerg vil blive betjent af både regional- og IC-tog, både via den gamle og den nye strækning. Det vil give en pendler som mig muligheden imellem enten Valby eller Ny Ellebjerg når jeg skal videre til Dybbølsbro - jeg er bare nødt til (iht. køreplansforslaget) at tage beslutningen inden jeg border et tog i Roskilde, hvilket højst sandsynligt vil hjælpe lidt på trængslen i de enkelte tog.

Desuden vil en hel del flere tog end i dag ikke gøre stop (men altså køre igennem) Høje Tåstrup.

Endelig er der i planen forslag (s. 43) om at genoptage driften Roskilde-Kastrup (igen med stop i Ny Ellebjerg, men ikke i Glostrup) med tog i 20-minutters drift. Måske man gør sig forhåbninger om, at man kan få nogle pendlere til at tage til København via Kastrup og skift til Metro dér (og omvendt) og på den måde aflaste Kbh. H. lidt?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak